Har vundet 18 mio. uden at vide det: Her er kuponen købt

Lige nu render en person rundt og er helt uvidende om, at vedkommende er blevet 18 millioner kroner rigere.

Fredag aften var der svimlende 570 millioner kroner i Eurojackpot-puljen, og ifølge Danske Spil lykkedes det en dansker at vinde en stor, fed bid af kagen.

Personen, der løb med andenpræmien, har vundet intet mindre end 18.462.286 kroner. Men Danske Spil har endnu ikke hørt fra den nybagte mangemillionær.

Så hvis du sidder og tænker, at det nok ikke er dig, der har vundet, så tjek lige din kupon en ekstra gang, medmindre du ikke har købt din kupon i Frederiksværk.

De er nemlig der, at kuponen er købt – nærmere bestemt i Kvickly på Torvet 35.

Heldig by

Med fredagens andenpræmie-vinder rykker Frederiksværk op på en delt andenplads sammen med Næstved over de heldigste Eurojackpot-byer i Danmark.

Begge byer har nu hver især fire Eurojackpot-vindere, mens København med 12 vindere er den heldigste by.

Der blev ved fredagens lodtrækning ikke vundet nogen førstepræmie. Førstepræmiepuljen er fortsat derfor oppe på 570 millioner kroner, men bliver ikke større. Til gengæld vokser andenpræmiepuljen markant.

Danske Spil forventer at andenpræmiepuljen er oppe på 170 millioner kroner, når vi rammer fredag i næste uge.

Danskerne har nu vundet for mere end en milliard kroner i Danmark på Eurojackpot. Der er totalt vundet 1.001.392.398 kroner, oplyser Danske Spil.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik