I den individuelle finale lavede den danske dressurstjerne og hesten Freestyle et par kostbare fejl og sluttede som nummer fem.
Finalen endte som en tysk dobbelttriumf. Jessica von Bredow-Werndl genvandt OL-guld med 90,093 point, mens 55-årige Isabell Werth med 89,614 point vandt sølv og tog karrierens 14. olympiske medalje.
Laudrup-Dufour lavede 88,093 point og var dermed 0,878 point fra bronzemedaljen, der gik til briten Charlotte Fry.