I hjertet af Helsingørs gamle middelalderkvarter ved Sct. Anna Gade var Helsingør Kommune ved at renovere en kælder for at skabe ny plads til kantine og mødelokaler.
Men i det gamle middelalderkvarter lader arkæologerne fra Museum Nordsjælland ikke sådan en chance forpasse, og derfor har arbejdet under hele processen været under opsyn, så eventuelle spor fra fortiden kunne klarlægges.
Og det kunne de.
Liv Appel er souschef og arkæolog hos Museum Nordsjælland, og hun har siden april måned fulgt håndværkernes arbejde, der blandt andet har indebåret at sænke kældergulvet i den gamle bygning, ganske tæt.
Det har givet pote - hvert fald hvis man spørger arkæologen.
Unikt fund af latrin
Under udgravningen fandt man nemlig en såkaldt latrin - en slags kasse til opbevaring af afføring - i unik stand.
- Jeg har gravet i Helsingør siden 2006, og vi har ikke haft nogle latrinanlæg her med bevaret træ på samme måde som her, hvor vi har kunnet få træet op, siger Liv Appel til TV 2 Lorry, mens hun viser et hjørne af træ, som er udgravet ganske forsigtigt, frem.
Arkæologen forklarer, at fundet, der måske ikke umiddelbart er i den særegne ende, faktisk rummer ganske meget historie om fortidens Helsingør.
- Man kan se indeni her, hvad der er havnet i latrinen, når man har brugt den. Og nogle potteskår, som jeg har fundet omkring, viser, at vi er omkring 1600-tallet.
- Huset, der ligger her nu, stammer fra omkring 1850. Før det blev bygget, lå der en firelænget gård på stedet. Grunden til, at der ligger toiletter under gulvet her, er fordi det var baggården, hvor latrinerne og brøndene lå.
Den gamle kasse, som menes at have været omkring to meter høj og cirka 1,4 meter i diameter, er tilbage fra Christian den 4.'s tid.
Han boede som bekendt i Helsingør på Kronborg Slot, og ifølge arkæologen kan der være en teoretisk chance for, at han har benyttet det gamle latrin, forklarer hun med et smil.
Viser fortidens Helsingør
- Helt frem til slutningen af 1800-tallet måtte man ned i latrinen (som var en kasse med låg på, som man kunne besørge på, red.) med baljer og den slags for at tømme dem. Det var det, der hed "uærligt arbejde", som kun byens rakker eller byens bøddel måtte gøre, siger Liv Appel og tilføjer:
- Her i byen var det en, der hed "Mestermanden", som gjorde det. Det var også ham, som halshuggede folk. Han kom ud sammen med sine drenge og tømte latrinerne om natten. Han blev også kaldt natmanden, fordi det skete om natten for at ske i det skjulte.
Latrinet blev tømt med baljer, og ifølge Liv Appel skete det kun sjældent og oftest, når de var fyldte. Og så kunne den slags natarbejde godt tage tid.
- Jeg har set på skriftlige kilder her fra Helsingør, at man nogle gange har været tre nætter om at tømme en latrin.
- Så har man stået her midt om natten med lys. Vi kan se, at den har været tømt. Nede i bunden er der hvide lag. Når den er blevet tømt, har man smidt kalk på for at desinficere, så man kunne starte forfra.
Om bare en uges tid vil latrinet være væk igen, og renoveringsarbejdet vil fortsætte.
Men først sikrer Museum Nordsjælland sig så meget som muligt fra latrinet, som de efterfølgende kan analysere på i håbet om at lære de gamle helsingoranere endnu bedre at kende.
_
_
