Kunstkup ved højlys dag - fire værdifulde skibe stjålet fra kendis-kunstner

Fredag formiddag er fire dyre kunstværker blevet stjålet fra et galleri i Helsingør midt i åbningstiden.

Fire kostbare kunstværker er fredag formiddag blevet stjålet fra galleriet Egeværk, der ligger på Stengade i det centrale Helsingør.

Ved højlys dag og midt i butikkens åbningstid lykkedes det et ukendt antal tyve at aflede en ekspedients opmærksomhed og derved stjæle de fire værdifulde kunstværker, der er formet som skibe, og som tilsammen har en værdi af knap 100.000 kroner.

Mette Bentzen, der er indehaver af butikken og kendt fra tv-programmet ’Danmarks næste klassiker’, var ikke selv til stede, da tyveriet fandt sted.

- De blev stjålet nede i vores butik her til formiddag. Vi har kun en ekspedient i butikken. Hun stod og talte med en kunde, og da hun er færdig med kunden, ser hun at de fire skibe mangler. Så slog vi jo straks alarm, siger Mette Bentzen til TV 2 Lorry.

Der er tale om fire små skibe lavet i egetræ og glas i et samarbejde mellem glaspusteriet Backhaus Brown og snedkeriet Egeværk.

Rota, rødt glas og mørk eg, længde 30 cm
Rota, rødt glas og mørk eg, længde 30 cm
Foto: Egeværk

Men det er ikke kun på grund af den kontante værdi, at Mette Bentzen ærgrer sig over tyveriet.

- Det er smadderærgerligt for de er jo fuldstændigt unikke og har deres eget navn og udtryk, fortæller hun.

Selvom de fire pågældende skibe nu er i hænderne på nogle knap så hæderlige typer, så har et andet af Mette Bentzens skibe nydt en mere skøn skæbne.

Lofar, Sargasso gult og mørk eg, længde 27 cm
Lofar, Sargasso gult og mørk eg, længde 27 cm
Foto: Egeværk

- Vi har lavet et til dronningen, som hun fik i forbindelse med hendes 50-års jubilæum, siger Mette Bentzen.

På trods af en rigtig træls fredag formiddag, så lader Mette Bentzen sig ikke slå ud.

- Vi er rigtig kede af det, og bekymrede over at det er sket midt i åbningstiden. Men altså, sket er sket, og vi må jo bare videre og passe godt på hinanden, for det er selvfølgelig et chok, siger Mette Bentzen.

Sagen er anmeldt til politiet, og Nordsjælland Politi bekræfter overfor TV 2 Lorry, at man modtaget anmeldelsen og nu vil efterforske sagen.

Heidrun, grønt glas og mørk eg, længde 29 cm
Heidrun, grønt glas og mørk eg, længde 29 cm
Foto: Egeværk

.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik