Livredder i 17 redningsaktioner med paddleboards på én dag: ”Det er en vanvittigt dårlig idé”

En kombination af flere mennesker på samme paddleboard og lumske vindforhold resulterede onsdag i 17 redningsaktioner på Hornbæk Strand og nabostranden.

Livredderne på Hornbæk Strand havde onsdag i det varme vejr travlt. Særdeles travlt.

Specielt folk på de såkaldte SUP’s – Stand Up Paddleboards – endte med at have brug for hjælp.

Således måtte John Mogensen, der både er livredder og livredderchef for Den Nordsjællandske Kystlivreddertjeneste personlige personligt redde folk på SUP’s ind til land igen hele 17 gange i løbet af onsdagen.

Det fortæller han til TV 2 Lorry.

- I dag har jeg haft mange opgaver med Stand Up Paddles. Der er næsten ingen vind ved land, men når man kommer fri af klitterne og skranterne, er der, så jeg har faktisk hevet 17 ind, der var på vej til havs, siger John Mogensen.

Aktionerne skete både på Hornbæk Strand og nabostranden.

- Typisk er der tre mennesker på det samme bræt med en padel. Det er en vanvittig dårlig idé, uddyber han.

De nordsjællandske strande var hele dagen velbesøgte, og mere end fire gange så mange som på en normal sommerdag besøgte strandene i løbet af den glohede onsdag.

- Vi havde hellere set en jævn fordeling af tingene. Vi har haft en kvart million besøgende i dag, så der har virkelig været travlt. De andre sommerdage har vi ligget på 50 til 60.000, så det er mange flere. Vi har skulle sejle ting ud til livredderne og har ikke kunne parkere, siger John Mogensen til TV 2 Lorry.

Her i indslaget kan du se, hvordan badegæster og forretningsdrivende nød dagen ved Hornbæk Strand, mens John Mogensen altså havde lidt mere travlt:

Direkte fra Hornbæk Strand

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik