Almenboligområdet Nøjsomhed i Helsingør er for småt til at figurere på regeringens omdiskuterede parallelsamfundsliste – tidligere kendt som ”ghettolisten”.
Ved onsdagens offentliggørelse over de nye lister er Nøjsomhed et af fire boligområder, der ikke længere er at finde i en strengeste kategoriseringer. ”Parallelsamfund”, hedder det nu. Tidligere hed kategoriseringen ”ghettoområder”.
Det er der primært én grund til:
Nøjsomhed i Helsingør huser nu under 1000 beboere, hvilket er minimumskravet for, at et område kan optræde på de lidet flatterede lister.
Blandt andet ved hjælp af ombygninger og renoveringer af et større antal boliger – og nå ja, tvangsflytninger af 96 familieboliger og ændrede kriterier for indflyttere – er Nøjsomheds tid som inventar på den udskældte liste nu passé.
Og egentlig betyder det ikke alverden for beboerne i området. Tiltagene er allerede sat i gang. De tidligere familieboliger er ved at blive til senior- og handicapvenlige boliger, familierne er blevet tvangsflyttet, videoovervågningen er sat op og helhedsplanen for området buldrer derudaf de kommende år.
Slipper for stigma
Og så alligevel. Hasse Oschlak, beboer og formand for afdelingsbestyrelsen Nøjsomhed, er lettet i dag.
- Alene det at slippe af med det prædikat, at vi skulle bo i en ghetto, det er vi glade for. Det er sgu en stor lettelse, siger han.
Det dårlige ry, som Nøjsomhed ifølge Hasse Oschlak har døjet med de seneste mange år trods fremgang på alle parametre, er langsomt på vej ud. Og det kan dagens nyhed mere med til at styrke, mener han.
Det samme mener Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune. Hun havde dog set skriften på væggen og havde inden dagens nyhed en klar forventning om, at Nøjsomhed ville forsvinde fra listen.
- Det går fremad, og det går væsentligt fremad, siger hun og fremhæver især et område, hvor Nøjsomhed har rykket sig i statistikken.
- På beskæftigelsesområdet har vi haft stor succes med indsatser i jobcenteret, der har fået flere kvinder fra området ind på arbejdsmarkedet.
To beboere gør forskellen
Hovedstadsområdet kan dog ikke se sig fri fra boligområder, der bonner ud på regeringens noget rigide kriterier for, hvad konstituerer et parallelsamfund.
Tåstrupgård i Høje-Taastrup er stadig på listen. Københavns Kommune har i Aldersrogade, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse fortsat tre almenboligområder.
Men fælles for alle på nær Mjølnerparken er, at de kun akkurat opfylder kriterierne for at komme på listen.
I boligområdet Aldersrogade er to beboere for eksempel udslagsgivende. Såfremt to ud af områdets 2.052 beboere havde et uddannelsesniveau højere end grundskolen, var Aldersrogade forsvundet fra det meget lidt eftertragtede selskab.
I Tåstrupgård er beoersammensætningen 1,5 procentpoint fra at have en gennemsnitsindkomst høj nok til ikke at være på listen. Og i Tingbjerg/Utterslevhuse er tallet 0,3 procentpoint.
Men, som beboerformanden i Tingbjergs almenboligafdeling SAB, Pernille Høholt udtrykker det:
- Om vi er på listen eller ej er jo ligegyldigt for os beboere. Uanset udviklingen i Tinbjerg er området jo underlagt helhedsplanen frem til 2030, hvor der skal bygges nyt og omdannes til ejerboliger blandt andet, siger hun og fortsætter:
- Der er jo ingen der gider skrive om, at kriminaliteten er faldende i vores område, at karaktererne på folkeskolerne stiger, og at flere bliver optaget på ungdomsuddannelser. Det er lettere bare at koge det ned til, om man er på en liste eller ej.
_
