Oversigt

Seneste nyt

Nu er gulvet fixet: Koncerter med Nik & Jay fortsætter

Torsdag aften blev mere end tusinde Nik & Jay-fans evakueret fra Kulturværftet i Helsingør, da gulvet gav sig.

Fredag eftermiddag meddeler Kulturværftet i en pressemeddelelse, at de sikkerhedsmæssige udfordringer nu er udbedret og sikkerhedsgodkendt. 

Det betyder, at koncerterne med popduoen fredag og lørdag forløber som planlagt. 

- Der er blevet arbejdet intenst i nat og til formiddag på at udbedre salen, der nu igen er sikkerhedsgodkendt af rådgivende ingeniørfirma. Vi glæder os til at se publikum på Kulturværftet, når dørene åbnes, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet, i pressemeddelelsen.