Støtteordninger på plads i sidste sekund: "Det er et følelsesmæssigt helvede"

Konkurser og fyringer lurede, inden regeringen torsdag fik en aftale på plads om forlængelse af støtteordninger til erhverslivet. På Marienlyst Strandhotel kunne direktøren ånde lettet op.

Det er en ekstremt nervepirrende oplevelse at være virksomhedschef under en krise, som den, der præger Danmark - og resten af verden i øjeblikket.

Og helt voldsomt er det for aktørerne i oplevelsesindustrien, der stort set ligger underdrejet.

Da statsminister Mette Frederiksen mandag den 7. december annoncerede nye restriktioner og lukninger af for eksempel restauranterne, var der ikke aftalt forlængelse af de støtteordninger, der tidligere har holdt hånden under erhvervslivet.

Onsdag lukkede restauranterne. Og først dagen efter - torsdag den 10. december, kunne regeringen sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet annoncere, at nu var der en aftale på plads. 

Indstillet på at skulle fyre medarbejdere

På Marienlyst Strandhotel i Helsingør havde direktør Michael Lauritsen dagen før annonceret fyring af 200 medarbejdere. Forliget om forlængelse af støtteordningerne redder arbejdspladserne i Helsingør - og mange andre steder.

quote Det er da et følelsesmæssigt helvede.

Michael Lauritsen, Direktør, Marienlyst Strandhotel

- Det er da et følelsesmæssigt helvede. Jeg stod til ikke at få kompensation og måtte se mine medarbejdere i øjnene og sige, at vi forventer at fyre over 200. Jeg har altid kørt en transparent virksomhed og fortæller, om det går godt eller skidt. Vi står her lige foran jul, og jeg vil ikke sende medarbejdere hjem i den situation og så sende dem et brev nogle dage senere. Det er en rutsjebanetur uden lige. Jeg har respekt for, at de arbejder meget på Christiansborg. Men jeg synes, at de kunne have forberedt sig bedre, siger Michael Lauritsen.

Værst for medarbejderne

Inden aftalen faldt på plads, var hans problem, at han skulle lukke restaurant, spa og casino på  hotellet. Men da virksomheden er et hotel, var der ikke udsigt til støtte, fordi de lukkede dele ikke er selvstændige virksomheder.

Med den nye aftale kan han få del i de støtteordninger, der nu er aftalt, og som foreløbigt gælder frem til 3. januar.

Michael Lauritsen understreger, at selv om han beskriver situationen som et følelsesmæssigt helvede, så har oplevelsen været værre for de medarbejdere, der stod til at miste deres arbejde.

TV 2 Lorry har rettet henvendelse til Erhvervsministeriet for at spørge, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem udmelding af nye restriktioner og vedtagelse af støtteordninger. De meddeler i et skriftligt svar:

- Det kan oplyses, at det er regeringens klare ambition at sikre større samtidighed mellem smittedæmpende restriktioner og hjælpepakker. Selvom smitteudviklingen har vist sig uforudsigelig, har regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier af flere omgange lanceret hjælpepakker, der spænder et bredt sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Dette sikkerhedsnet fungerer også ved justeringer via varslingssystemet.

Michael Lauritsen fra Marienlyst Strandhotel er ikke ene om at efterlyse mere gennemskuelighed. Det sukker brancheforeningen HORESTA også efter.

- Vi har bind for øjnene, og så skubber de os ud i mørket, siger Kristian Nørgaard , der er politisk chefkonsulent i organisationen.

Han beklager først og fremmest, at det varslingssystem, som regeringen og myndighederne arbejder efter, ikke også nævner de kompensationsløsninger, der vil blive indført.

- Virksomhederne skal jo potentielt fyre medarbejdere, når de ikke på forhånd ved, hvilken kompensation, de kan få. Og i flere tilfælde mangler der stadig en godkendelse fra EU på gamle kompensationer, når nye ordninger træder i kraft. Men vi er tilfredse med, at vi nu er vendt tilbage til de ordninger, der var gældende i foråret, siger han.

Disse støtteordninger gælder nu

Virksomheder kan lige nu trække på flere forskellige støtteordninger, der både kan holde konkursen fra døren og være med til at sikre, at medarbejderne ikke bliver afskediget. Det gælder kompensation for faste udgifter, lønkompensation og arbejdsfordeling.


Kompensation for faste omkostninger

Alle virksomheder får adgang til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger såsom husleje, hvis de har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. Virksomheder, der er tvangslukket og ingen omsætning har, kan få dækket 100 pct. af de faste omkostninger. Den simplere ”faste omkostninger light”, der ikke kræver revisorerklæring, udbredes ligeledes til hele landet.


Lønkompensation

Virksomheder, der ellers står foran en fyringsrunde, kan nu få lønkompensation. Hjemsendte medarbejdere på ikke tage vagter på virksomheden, og de må heller ikke arbejde hjemmefra.  Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, og det er en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager.  Lønkompensationen vil udgøre 75 pct. af de samlede lønudgifter for omfattede funktionærers løn månedligt og 90 pct. af de samlede lønudgifter for omfattede ikke-funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 30.000 kroner per ansat, der er omfattet af kompensationen.


Arbejdsfordeling

I en trepartsaftale mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening er det besluttet, at en ordning om arbejdsfordeling gælder hele 2021. Aftalen indebærer, at medarbejdere kan sende hjem i 50 til 80 procent af deres arbejdstid, og i hjemsendelsesperioden modtager de en arbejdsløshedsunderstøttelse, der er på 120 procent af den højeste dagpengesats. Ordningen forudsætter, at medarbejderne er medlemmer af en Akasse.

(Kilder: Erhvervsministeriet, DA og Fagbevægelsens Hovedorganisation)



Åbn dørene – og læs historierne



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik