Stor jubilæumskoncert afbrudt: 1100 Nik & Jay-fans evakueret, da gulvet gav sig

En jubilæumskoncert med den danske popduo Nik & Jay blev torsdag aften afbrudt efter koncertgulvet gav sig. Ingen kom til skade.

1100 gæster var torsdag aften samlet til Nik og Jay-koncert på Kulturværftet i Helsingør – en koncert, der pludselig blev afbrudt, fordi gulvet gav sig.

Koncerten skulle være med til at fejre Nik & Jays 20-års jubilæum, men da man opdagede, at der var opstået en forskydning i gulvet foran scenen, blev koncerten af sikkerhedsmæssige årsager afbrudt.

Kulturværftets leder, Søs Krogh Vikkelsøe, beklager afbrydelsen. Kulturhuset er nu i gang med at undersøge, hvad der gik galt.

- Vi reagerede på et gulv, som gav sig, og det er vi i gang med at undersøge nu, siger Søs Krogh Vikkelsøe og påpeger, at de er i gang med at finde en løsning.

Ingen kom til skade under hændelsen og situationen var på intet tidspunkt farlig eller dramatisk. Det skriver kulturværftet på deres hjemmeside.

Folk stimlede sammen i caféen i Kulturværftet i Helsingør, da koncerten blev afbrudt.
Folk stimlede sammen i caféen i Kulturværftet i Helsingør, da koncerten blev afbrudt.
Foto: Presse-fotos.dk

Leder Søs Krogh Vikkelsøe glæder sig også over, at ingen kom til skade under hændelsen. Det samme gør popduoen Nik & Jay.

- Vi er så super taknemmelige for, at ingen kom noget til i aften, og at alle har det godt. Lige så taknemmelige er vi for, at vi fik mulighed for at feste med jer i 1,5 time – sikke en fest, det glemmer vi aldrig nogensinde! 1000 tak for jer. I er fuldstændig fantastiske. Vi elsker jer, siger Nik & Jay.

Kulturværftet i Helsingør blev indviet i 2010.
Kulturværftet i Helsingør blev indviet i 2010.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fredag og lørdag bliver der også afholdt Nik & Jay-koncert på Kulturværftet i Helsingør.

Hvis der er ændringer i programmet bliver det kommunikeret direkte til billetkøbere, som Kulturværftet er i kontakt med. Det fortæller Søs Krogh Vikkelsøe.

Opdatering kl. 13.30
Kulturværftet meddeler nu, problemerne nu er udredt og gulvet er sikkerhedsgodkendt. Koncerterne fredag og lørdag bliver gennemført som planlagt.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik