Har hæklet 5000 trøstemus til flygtningebørn – men Maj mangler de rette kontakter

Meningen er, at tøjdyrene skal være en opmuntring og hjælp i en svær tid, men det har ikke været nemt at få de såkaldte trøstemus sendt afsted til de rette steder.

Normalt hækler Trøstemus Danmark såkaldte trøstemus til børn og unge på eksempelvis danske hospitaler.

Meningen er, at tøjdyrene skal være en opmuntring og hjælp i en svær tid. 

Og da krigen i Ukraine så brød ud, så satte Trøstemus Danmark alt ind på at få produceret ekstra trøstedyr, som kan komme de ukrainske flygtningebørn til gavn.

Gør en stor forskel

- De her børn har brug for at vide, der er nogen, der tænker på dem. Det lyder ikke af så meget med sådan et lille trøstedyr her, men vi tror, at det gør en kæmpe forskel. Det ved vi i hvert fald fra de børn, der får dem i Danmark, siger Maj Richter Petersen til TV 2 Lorry.

Hun er stifter af Trøstemus Danmark, og søndag mødtes hun med 23 frivillige kvinder hjemme hos sig selv i Herlev for at få pakket nogle af de mange trøstemus, som er blevet hæklet. 

- De her små trøstedyr holder på hemmeligheder. Det kommer ikke videre. Man kan nusse med dem. Det er trøst og afledning. Det er de bare gode til, siger Maj Richter Petersen.

Har brug for hjælp

Der er bare et problem, for mens bunken af tøjdyr bliver større og større, så ved Maj Richter Petersen og resten af kvinderne ikke, hvordan de får trøstedyrene afsat.

De har nemlig brug for information om, hvordan de kommer i kontakt med de forskellige flygtningecentre og privatpersoner, som har ukrainske flygtninge boende.

- Vi kan godt selv levere dem, men det vi mangler, er hjælp til at oprette kontakten, så vi kan få trøstemusene  ud på asyl- og flygtningecentrene og i private hjem, siger Maj Richter Petersen.

Hermed er den opfordring altså givet videre, hvis du kan hjælpe Trøstemus Danmark.

Trøstemus Danmark sender hæklede tøjdyr til ukrainske børn. Vi besøger dem i Herlev, hvor der bliver pakket, pakket og pakket.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik