Da Fulvia blev syg, så hun sit job helt anderledes: "Der manglede liv i folks øjne"

Da Fulvia Kryger blev sygemeldt i ni måneder, kunne hun tænke alle de tanker, hverdagens travlhed ikke tillod hende. Hun endte med at sige sit job op.

Fulvia Kryger plejede at arbejde som chefkonsulent. Med en stejl karrierestige med forfremmelser, lønforhøjelser og hjørnekontor.

Indtil hun blev syg under sin graviditet og var sengeliggende i ni måneder. En tid, hun selv beskriver som en nødvendig pause fra samfundet og arbejdslivet.

quote Jeg føler, det er i pauserne, at vi finder ud af, hvad vi har lyst til

Fulvia Kryger

Og som endte med at ændre hendes liv.

Da hun kom tilbage på arbejdspladsen, så hun nemlig for første gang, hvordan folk var trætte, udmattede og manglede liv i øjnene, som hun selv beskriver det.

Antiarbejde-bevægelsen

Det bliver kaldt 'The Great Resignation' - den store tilbagetrækning - eller 'The Age of Anti-Ambition' - antiambitionens tidsalder. I en dansk kontekst kaldes fænomenet ofte for antiarbejde-bevægelsen.


Fænomenet opstod, da coronapandemien lagde store dele af verdens samfund ned. Pandemien betød for mange, at vi i løbet af 2020 arbejdede mere hjemme end nogensinde før. Det fleksible hjemmearbejde kombineret med en forhøjet arbejdstid på hjemmekontoret fik folk til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vores arbejdsliv er indrettet på.


'The Great Resignation' blev den amerikanske middelklasses svar på utilfredsheden. Pludselig sagde massevis af mennesker deres job op i forsøget på at bryde med udbrændthed, meningsløshed og hamsterhjul; ifølge tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium forlod en amerikaner et job flere end 43 millioner gange i 2021. Og alene i november 2021 sagde 4,49 millioner amerikanere op.


Ønsket om mere fritid er også kommet i Danmark. Akademikernes A-kasse kunne i en nylig undersøgelse konkludere, at balancen mellem arbejdslivet og fritidslivet er den absolut vigtigste prioritet for akademikere, når de skal finde job. God løn er helt nede på en fjerdeplads. Både Karnov og Djøf har ligeledes vist, at tendensen er meget udtalt i advokatbranchen, hvor 71 procent går med tanker om helt at forlade sin arbejdsplads inden for de næste år, fordi arbejdsdagene simpelthen er for lange.


Da Politiken for nylig spurgte nyuddannede på en karrieremesse, hvilke tanker de havde om deres kommende arbejdsliv, var et hyppigt svar desuden, at de ikke ønskede et arbejde, der fyldte alt i livet.


Kilder: Altinget, Politiken og Føljeton.

Derfor besluttede hun sig for at sige op for i stedet at beskæftige sig med at prøve at give folk den pause fra travlheden, som hun selv fik.

- Jeg føler, det er i pauserne, at vi finder ud af, hvad vi har lyst til. Og hvad vi egentlig godt kan lide at lave, siger hun.

- Der er så meget støj, som gør det enormt svært at få fred til at tænke over de her ting, så når folk endelig får muligheden, så gør de nogle lidt vilde ting, kan man sige.

The Glow Institute

The Glow Institute ligger i nærheden af Frederiksborg slotshave, og er et sted, der er designet til at tage en pause.


Kort efter åbningen var efterspørgslen så stor, at Fulvia Kryger fik en venteliste på over otte måneder. Så efter tre år begyndte hun at dele sin viden og erfaringer med andre iværksættere.


Det resulterede i et forløb - The Dreaming Bloom - hvor Fulvia Kryger i seks måneder støtter og inspirerer mennesker, der drømmer om mere lethed og ro i deres arbejdsliv.


Du kan læse mere om Fulvia Kryger her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik