Der er tale om en 14-årig pige og en 10-årig dreng.
Siden ulykken har begge børn været indlagt og er det stadig. Men de har det efter omstændighederne godt.
Det oplyser et nærtstående familiemedlem til Jonas Patell Andersen, der står bag en indsamling til børnene.
Indsamlingen har en Facebookside, hvor statusopdateringen er blev delt i dag, onsdag.
- De har det efter omstændighederne godt. Er stadig indlagt, men mest på grund af genoptræning. De kommer sig begge over de fysiske skader uden større mén, så vi har været rigtig heldige. Fantastisk som folk har bakket op, skriver familiemedlemmet til Jonas Patell Andersen.
Ved ulykken den 6. juli blev forældrenes bil påkørt af en modkørende BMW. Føreren af bilen mistede liv i ulykken. Imens er en 24-årig mand i en 3. bil sigtet for vanvidskørsel og medvirken til uagtsomt manddrab.