En spinkelt forspring til den siddende borgmester er præludiet for valgkampen i Hillerød Kommune, hvor borgmesterposten ved de seneste valg er skiftet mellem blokkene.
Nu bliver spørgsmålet, om rød blok kan udnytte momentum og lægge yderligere afstand til den nuværende opposition.
Hvad er der på spil?
Borgmesterposten er som udgangspunkt på højkant.
Blot et enkelt mandat skiller rød og blå blok i Hillerød Kommune, hvor det handler om at kunne tælle til 14.
Hillerød
Mandatfordeling i byrådet
Borgmester:
Kirsten Jensen (S)
1. viceborgmester:
Klaus Markussen (V)
2. viceborgmester:
Peter Lennø (V)
* Lars Ole Skovgaard Larsen er skiftet fra Venstre til Dansk Folkeparti i løbet af perioden
** Peter Lennø er skiftet fra Dansk Folkeparti til Venstre i løbet af valgperioden
Hvem er favoritten og hvorfor?
Noget tyder dog på, at Kirsten Jensen og Socialdemokratiet atter får en periode på magten i den nordsjællandske slotsby.
- De nationale meningsmålinger peger på fremgang til de fleste partier i rød blok, mens især Venstre står til drøje vælgerhug. Smitter tendenserne bare en smule af i Hillerød, vil Kirsten Jensen og co. lægge yderligere afstand til de blå.
- Radikale Venstre har modsat sidste valg allerede nu afsløret, hvem de peger på som borgmester. Kirsten Jensen kan således regne med de radikale mandater på valgnatten.
- Kirsten Jensen fik ved sidste valg omkring 15 procent af alle afgivne stemmer - uden at være borgmester. Denne gang har hun også mulighed for at udnytte, at hun har haft en borgmesterplatform til at profilere sig over for vælgerne - og det kan give et ekstra godt valg.
- I den røde lejr finder man også den populære spidskandidat fra Enhedslisten, Tue Tortzen og den lokale ildsjæl Søren Lerche fra SF, der kan sikre venstrefløjen i rød blok fine valg.
Hvem er førsteudfordreren, og har han en chance?
Venstre og Klaus Markussen skal sammen med resten af blå blok i princippet blot lande et enkelt mandat mere i forhold til 2017. Det kan godt lade sig gøre, men der er visse udfordringer ved det.
- Venstre står selv skidt i meningsmålingerne nationalt, ligesom sagen om Hillerød Forsyning, hvor Klaus Markussen lige nu er formand, kan trække spor ind i valgkampen. Det er dog uvist, hvor meget borgerne reelt går op i sagen, og samtidig var det en socialdemokrat, der var formand, da aftaler om høje direktørlønninger og bil-aftaler blev indgået.
- De øvrige partier i blå blok har også deres at se til. De Konservatives udgangspunkt er blot ét enkelt mandat, og nu skal en ny spidskandidat forsøge at ride med på den landspolitiske fremgang. Samtidig genopstiller stemmeslugeren Mette Thiesen ikke for Nye Borgerlige, mens DF har det svært på landsplan.
- På plussiden skal det dog fremhæves, at tidligere verdensmester i moderne femkamp og OL-deltager Pernille Svarre har valgt at stille op til byrådet for Venstre. Også den tidligere borgmester i Skævinge Kommune, Ole Roed Jakobsen, er kandidat for Venstre efter en pause på 11 år fra lokalpolitik.
- Samtidig må det formodes, at nogle af de 750 stemmer, der blev “spildt” på Liberal Alliance i 2017, kan gøre mere gavn i det ene borgerlige valgforbund denne gang.
Hvilke temaer kommer til at fylde i valgkampen?
-
Byudvikling
Hillerød Kommune er i rivende udvikling, og der er udsigt til kraftig befolkningstilvækst - både blandt børn og ældre. Men hvor og hvor meget skal der bygges i Hillerød Kommune for at imødekommende flere menneskers behov? Og hvordan skal velfærdskronerne prioriteres?
Skal grønne byrum omdannes til boligområder? Skal der bygges yderligere i bymidten eller skal det være helt slut med mere byggeri i centrum? Der er nogle af de spørgsmål, der optager både borgere og politikere i Hillerød.
Helt aktuel er også sagen om højhusene i den nye bydel Frederiksbro, som borgerne harcelerer mod, da det blandt andet er i vejen for udsigten til Frederiksborg Slot. De borgerlige partier er fortalere for at bygge i højden, mens blandt andet Socialdemokratiet og SF er imod. Helt aktuelt er der også planer om 22 meter høje erhvervsbygninger i kræmmermarkedgrunden i Favrholm.
Og så er der sagen om et muligt nyt genbrugscenter i Uvelse. Naboerne frygter, at J. Jensen får lov til at gennemføre opførelsen. Socialdemokratiet siger også nej, men Venstre er fortalere. -
Infrastruktur
Dårlige og hullede veje, manglende parkeringspladser, farlige forhold for cyklister og manglende cykelstier. Problemerne om den lokale infrastruktur hober sig op. Men er det mest vigtigt at prioritere bilister eller cyklister?
-
Klima
Kan det blive nødvendigt at tvinge boligejere til at betale for at tilkoble sig den såkaldte separatkloakering, der skal reducere udslip af kloakvand til naturen? Det er der delte meninger om i byrådet, selvom et stort flertal har vedtaget en plan uden kloaktvang.
Hvis ikke tilstrækkeligt mange boligejere vil koble sig på frivilligt, vil nogle partier dog måske ændre holdning. -
Skat
Var det en god beslutning at lade skatten stige med 0,25 procent i budgettet for 2021? Det er spørgsmålet, der som det eneste formåede at splitte byrådet i denne valgperiodes budgetforhandlinger. Alle borgerlige partier stod udenfor aftalen, der altså blev stemt igennem med rent rødt flertal. Læs i øvrigt mere om i afsnittet om budgetforhandlinger.
-
Minimumsnormeringer
Forældre har gået på gaden for at protestere til fordel for minimumsnormeringer i daginstitutionerne i Hillerød.
Der er dog ikke sat penge af til området i det nyeste budget, og det vækker ærgrelse blandt partierne på venstrefløjen.
Hvad med sagen om Hillerød Forsyning?
Det er uklart, hvor meget skandale-sagerne reelt optager borgerne i byen.
Det er også svært at se for sig, at Venstre og Socialdemokratiet skulle bruge møgsagerne som skyts mod hinanden, da begge parter har haft formandsposterne i perioden for den kritiserede omgang med penge.
Måske den fremtidige indretning af selskabet kan kaste forskellige holdninger af sig.
Hvordan gik det ved valget i 2017?
Socialdemokraten Kirsten Jensen genvandt borgmesterposten ved det seneste valg, hvor Det Konservative Folkeparti de fire foregående år havde siddet på magten.
- Det gjorde Kirsten Jensen ved at lave en aftale med Venstre, som egentlig havde fået flest stemmer og flest mandater i byrådet. I medgift for at bakke op om Socialdemokraten som borgmester fik Venstre flest udvalgsformandsposter.
Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?
Antal stemmer | ||
---|---|---|
1. Kirsten Jensen (S) | 15,4% af alle afgivne stemmer | 4.384 |
2. Klaus Markussen (V) • | 3.425 | |
3. Mette Thiesen (NB) • | 826 | |
4.Tue Tortzenen (EL)• | 611 | |
5. Dorte Melgaard (K) • | 596 |
Hvordan har byrådet fordelt pengene i de seneste års budgetter?
- Budgettet for 2019 endte med at blive vedtaget af et bredt flertal - og det blev uden de ellers bebudede besparelser, da kommunen fik et ekstra tilskud som følge af en ændring i udligningssystemet. Kun Nye Borgerlige stod uden for.
- Samme flertal blev enige om et budget for 2020, hvor priserne for skolefritidsordning blandt andet blev sat mærkbart op, ligesom der blev sparet på kulturområdet.
- Da budgettet for 2021 skulle vedtages blev det med et yderst spinkelt flertal på bare ét mandat. En samlet rød blok præsenterede således en aftale med skattestigninger som følge af, at kommunen skulle aflevere ekstra penge i en ny udligningsaftale på Christiansborg. Det var Venstre svært utilfredse med.
- I budgettet for 2022 var der atter bredt flertal for en aftale, der blandt andet indeholdt skoleudbygning og flere dagtilbudspladser - men ingen minimumsnormeringer.
Hvem har indgået valgforbund?
Der er indgået fire valgforbund i Hillerød Kommune:
- Socialdemokratiet, Radikale Venstre
- Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
- SF, Enhedslisten
- Dansk Folkeparti, Venstre
Hvad betyder valgforbund og konstituering?
Valgforbund:
Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.
Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.
Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.
Konstituering:
Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.
En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry
Hvad med de andre partier?
- SF stiller med en lokal ildsjæl denne gang, og kan meget vel vokse sig større end deres nuværende to mandater. Det andet parti i valgforbundet på venstrefløjen, Enhedslisten, stiller igen med stemmeslugeren Tue Tortzen.
- Dansk Folkeparti er klar med tre kandidater, hvoraf den ene er skiftet fra Venstre i den snart forgangne valgperiode.
- Nye Borgerlige må vinke farvel til profilen Mette Thiesen, der trak tredjeflest stemmer ved seneste valg. Morten Bille skal løfte arven og forsøge at vriste stemmer ud af blandt andet Dansk Folkeparti.
- Vælgerne straffede De Konservative i 2017, efter at Dorte Meldgaard i 2013 smuttede fra de borgerlige frænder for at blive borgmester på venstrefløjens nåde. Hun fik et elendigt personligt valg og var den eneste fra De Konservative, der blev valgt. Hun valgte dog at flytte til Berlin kort efter valget. Det må formodes, at det nye konservative hold kan øge antallet af mandater, taget de nationale meningsmålinger i betragtning.
- De Radikales Christina Thorholm overtog i august Kristian Heegards plads i Folketinget, men er også denne gang spidskandidat ved kommunalvalget. Nød godt af valgforbundet med Alternativet ved sidste valg og får svært ved at skrabe mere end de nuværende to mandater sammen denne gang.
- Liberal Alliance stiller med Elisabeth Stieper Tofte, der i 2017 fik hæderlige 205 stemmer, men ikke kom i byrådet. Det ser også svært ud for partiet denne gang.
Forudsigelsen:
Rød blok får flertal, og Kirsten Jensen konstituerer sig bredt som borgmester med blandt andet opbakning fra Venstre.
Sådan har vi gjort
TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.
Her er kandidaterne i Hillerød Kommune:
Valgforbund:
- Socialdemokratiet, Radikale Venstre
- Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
- SF, Enhedslisten
- Dansk Folkeparti, Venstre
Liste A - Socialdemokratiet
Kirsten Jensen
Thomas Brücker
Louise Colding
Susanne Due Kristensen
Jamil Cheheibar
Mie Lausten
Vivi Wøldike
Mathilde Clauson-Kaas
Mustafa Adham
Niels Nedergaard
Jens Græsted
Emil Colding Sørensen
Ingo Hvid
Heidi Liljedahl
Kenneth Østed
Nanna Kjær
Peder Bisgaard
Liste B - Radikale Venstre
Christina Thorholm, Nødebo
Jørgen Suhr, Hillerød Vest
Charlotte Kaufmanas, Hillerød Øst
Mette Grønvaldt, Hillerød Øst
Anne Lintrup, Hillerød C
Lasse K. Rasmussen, Bendstrup
Liste C - Det Konservative Folkeparti
Peter Ingemann Bentsen
Nikolaj Frederiksen
Stine Østlund
Christoffer Lorenzen
Kate Horsbøl
Jonas Lyberg Kofod
Lars Bennetzen
Jannick Holm
Lars W. Hansen
Brian Nedergaard
Anders Theisen
Manuel Vigilius
Niels Bang-Ebbestrup
Henrik Taankvist
Anni Nielsen
Poul Rohlin Nielsen
Liste D - Nye Borgerlige
Morten Bille
John S. Falch
Martin Vinther
Kenn Hadberg
Liste F - SF
Lars Elbrandt
Janne Lunding Olsen
Mads Munk Hansen
Rasmus Alexander Meyer
Flemming Thornæs
Rikke Macholm
Michael Liesk
Silje Brynildsen
Søren Lerche
Laila Dall
Peter Langer
Liste I - Liberal Alliance
Elisabeth Stieper Tofte
Ulrik Ringgaard Mathorne
Martin Plambæk
Liste K - Kristendemokraterne
Henrik Forsberg
Liste O - Dansk Folkeparti
Lars Ole Skovgaard Larsen
Jette Juul
Henning Westermann
Liste V - Venstre
Klaus Markussen, Hillerød
Dan Riise, Skævinge
Peter Frederiksen, Uvelse
Annette Rieva, Alsønderup
Øzgen Yücel, Hillerød
Hanne Kirkegaard, Hillerød
Thomas Elong, Hillerød
Ole Roed Jakobsen, Meløse
Louise Diamant, Hillerød
Dragan Popovic, Hillerød
Pernille Svarre, Alsønderup
Frederik Bang, Hillerød
Peter Lennø, Hillerød
Mathias Skarby, Nørre Herlev
Camilla Kerlauge, Hillerød
Ole Stark, Harløse
Thomas Petersen, Hillerød
René Hamberg, Hillerød
Jens Estrup, Ullerød
René Christensen, Hillerød
Lorna Birgitte Rudd, Nødebo
Sven Lynge, Store Lyngby
Torben Rønne Petersen, Gørløse
Liste Æ - Frihedslistenhill
Bjarne Holm
Liste Ø - Enhedslisten
1. Tue Tortzen
2. Sabri Yilmaz
3. Anne Mette Isabel Nielsen
4. Hildur Johanson
5. Karl Erik Rasmussen
_
_