Ville sænke hastighed på vej med institution - men politiet sagde nej

Både Cyklistforbundet og flere kommuner oplever, at der er forskel på, hvor nemt det er at få lov at sætte hastigheden ned på kommunernes veje.

I Hillerød Kommune ærgrer de sig. 

Byrådet ville nemlig gerne sætte hastigheden ned fra 50 til 40 kilometer i timen på to vejstrækninger. Men det har politiet ikke givet lov til.

Det drejer sig om hovedvejen gennem Nødebo og vejen gennem byen Nejede.

- I Nødebo er der jo integreret institution, skole og børnehave. Der er en masse børn der skal krydse vejen, lyder det fra formanden for udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget i Hillerød Kommune, Dan Riise (V).

Men Nordsjællands Politi har afvist kommunens anmodning i begge tilfældene:

Om vejen gennem byen Nejede skyldes afslaget, at der ikke er nogle institutioner, fortæller Dan Riise. Han undrer sig over, at andre kriterier ikke kan veje tungt nok til, at politiet giver tilladelsen, selv om der ikke er institutioner. For eksempel at der ikke er en cykelsti.

I dag er der kun en anbefalet hastighedsnedsættelse i begge byer på en del af strækningen - men kommunen vil have en ægte fartnedsættelse, som bilisterne skal overholde.

I Gladsaxe Kommune har man dog fået lov til at sætte hastighederne ned lokalt - og det, mener man i Hillerød, er unfair.

- Jeg undrer mig da over, at man kan komme kørende rundt andre steder i landet, og se, at der kan det godt lade sig gøre, siger Dan Riise.

quote Jeg undrer mig da over, at man kan komme kørende rundt andre steder i landet, og se, at der kan det godt lade sig gøre

Dan Riise, Formand, Trafikudvalget, Hillerød Kommune

Det er Nordsjællands Politi, der dækker Hillerød Kommune. Nordsjællands Politi skriver i dag til TV 2 Lorry, at man følger gældende lovgivning. Blandt andet vurderes sagerne ud fra om der ligger skoler og institutioner nær vejen, og om politiet har fået anmeldelser om ulykker på strækningen.

Tidligere har seks nordsjællandske borgmestre gået sammen om et opråb i samme sag. De ville have mere indflydelse på, hvor hurtigt man maksimalt på køre på vejene i deres kommuner.

Støj bør også spille ind

Hos Kommunernes Landsforening (KL) oplever man også, at der er forskel på, hvordan reglerne administreres i forskellige politikredse.

- Der er nogle steder, hvor man kan få tilladelse til at sætte hastigheden ned, og der er andre steder, hvor man ikke gør det. Så jeg kan godt genkende situationen, siger Steffen Rasmussen, som er talsmand hos Kommunernes Landsforening.

KL håber derfor på, at faktorer som støj og tryghedsfølelse fremover vil blive taget i betragtning.

- Vi ønsker først og fremmest at samarbejde med transportministeren om at revidere bekendtgørelsen, så den bliver bredere i sin formulering. Vi ved, at hastighedsnedsættelser bidrager til at fremme trafiksikkerhed , men der er jo også kriterier som det lokale miljø, der kan bidrage til, at flere kan gå og cykle. Og endelig er støjen jo også en vigtig faktor.

Cyklistforbundet mener, at problemet er så stort, at transportministeren bør gribe ind.

- Fra Cyklistforbundets side så vi jo gerne, at kommunerne fik langt mere ret til selv at bestemme, hvordan man vil indrette hastighederne. Det kunne for eksempel være hastighedsnedsættelser i boligområder og ved skoler, lyder det fra Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam.

Transportministeren pointerer at kommunerne har indflydelse

Transportminister, Benny Engelbrecht mener, at kommunerne har en vis mulighed for sætte lokale hastighedsbegrænsninger.

 - Det har de i et vist omfang, men de skal selvfølgelig gøre det i samarbejde med politiet. Vi har faktisk også haft nogle tvistsager, som er afgjort af Transportministeriet, hvor kommunerne har fået ret i nogle af deres anker, siger transportministeren til TV 2 Lorry.

Han henviser til en afgørelse for Holmbladsgade Kvarteret på Amager, hvor Københavns Kommune fik medhold i en klagesag og dermed fik lov til at indføre 40km/t-zone.

quote Det står jo ikke mejslet i sten, at politiet skal være dem, der træffer de her afgørelser.

Klaus Bondam, Cyklistforbundet

Men faktisk bør politiet måske slet ikke spørges om lov i den slags sager, hvis man spørger Cyklistforbundets direktør.

- Det står jo ikke mejslet i sten, at politiet skal være dem, der træffer de her afgørelser. Hvis man kigger på andre lande som for eksempel Holland og Sverige, så har politiet slet ikke noget at skulle have sagt i den her slags sager, siger Klaus Bondam.

Hillerød Kommune har nu anket sagerne i både Nejede og Nødebo. Og Dan Riise håber også, at reglerne for fartnedsættelser kan ændres.

- Nu har vi startet et samarbejde op sammen med KL og flere andre nordsjællandske kommuner om at prøve at få lavet lovgivningen om, så kommunen får en lille smule mere medbestemmelse om, hvor man har mulighed for at sætte hastigheden ned til 40. Det ændrer jo ikke ved, at politiet stadig skal have noget at skulle have sagt, men vi undrer os bare over, at det er så svært lige her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik