Michael Ziegler kalder det dag 0 i sin behandling.
Torsdag den 2. marts fik den sygemeldte borgmester en fremmed kvindes stamceller indført i sin krop, og dermed rundede han en vigtig milepæl i behandlingen af kræftsygdommen leukæmi, som han fik konstateret sidste år.
For stamcellerne, der kommer fra en yngre kvinde i Chile, skal få ham tilbage på højkant, men vejen dertil er ikke smertefri, må han erkende.
- Jeg havde troet, jeg ville blive mere rørt, når den her pose blev tilført mit drop. Men jeg var så påvirket af bivirkningerne fra den immundæmpende medicin, at den forventede reaktion slet ikke kom, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Michael Ziegler havde inden da modtaget strålebehandling og dernæst en stor dosis immundæmpende medicin, der skulle gøre kroppen klar til at modtage de fremmede stamceller - og især det sidste var hård kost:
- Immundæmpende medicin er noget, der slår hårdt. Det giver kraftig madlede, hovedpine og kvalme.
Sammen med sin kæreste, bror og gode ven sad han klar med danske og chilenske flag på dagen for donationen. På trods af de kraftige bivirkninger så gik selve donationen ”fint og udramatisk”, fortæller Michael Ziegler.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Man får jo tilført en pose med drop, og så løber det stille og roligt ind i årerne.
Behandlingen af leukæmi foregår primært ambulant, hvis der ikke opstår komplikationer, og derfor kunne borgmesteren tage hjem allerede samme dag.
Har det bedre nu end for to dage siden
Michael Ziegler skal dog fortsat ind forbi hospitalet hver eneste dag det næste lange stykke tid. Og den immundæmpende medicin skal han også trækkes med det næste år, forventes det. Først skal der findes et passende niveau og dernæst begynder en langsom udtrapning:
Jeg ser ind i et forløb, der er meget langvarigt
- Jeg kan allerede nu mærke, at min krop er ved at vænne sig til det. Det er hårdt, men jeg er i bedring og har det allerede bedre end for to dage siden, fortæller han til TV 2 Kosmopol tre dage efter stamcelledonationen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Om stamcelledonation:
Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve.
Det kan være børn og voksne, der for eksempel har kræft i blodceller eller har medfødte defekter i immunsystemet og cellestofskiftet.
Det kan være meget svært at finde en stamcelledonor (tidligere kaldet knoglemarvsdonor) til en patient, da donorens og patientens vævstyper skal være fuldstændig identiske.
Alle sunde og raske borgere der er mellem 18 og 55 år kan registrere sig som stamcelledonor på sundhed.dk efter at have besvaret nogle helbredsspørgsmål.
Kilde: Bloddonor.dk
Nu er det bare at vente til stamcellerne finder ind til knoglemarven og overtager produktionen af blodlegemer i Michael Zieglers krop.
Kæresten og Michael Ziegler har fået instruktioner om, at de skal holde øje med symptomer, der kan være tegn på afvisning af stamcellerne. Det kan være ændringer i hans hud, i slimhinder og i leveren – sidstnævnte er det dog især lægerne, der står for at overvåge.
- Jeg er træt, det er nogle hårde bivirkninger og jeg ser ind i et forløb, der er meget langvarigt.
Efter at have snakket med læger og andre donorer er han dog også ved godt mod:
- Jeg er mere optimistisk nu, fordi jeg kan mærke det går fremad. Lægerne siger, at alt går efter bogen, og det er en lettelse. Og det er de første uger, der skulle være de sværeste.
Indtil videre har der ingen kontakt været mellem Michael Ziegler og den yngre, chilenske, kvindelige stamcelledonor.
Men Michael Ziegler har netop færdigskrevet et personligt brev til hende, som han forsøger at få sendt afsted.
Åbenhed har fået flere til at melde sig som donor
Michael Ziegler har valgt at dele sin behandling via opdateringer på sin Facebook-profil.
Selvom det kan virke privat at lukke andre helt ind i hospitalet, så har det faktisk virket naturligt og nærmest terapeutisk, fortæller han:
- I starten gjorde jeg det, fordi jeg havde behov for at fortælle mine borgere, hvorfor jeg var ude af funktion i så lang tid.
- Men det viste sig også at være terapeutisk at sætte ord på, hvad jeg går igennem. Som borgmester er jeg vant til at kommunikere, og jeg har nok taget på mig at få afmystificeret min sygdom og det forløb, man går igennem, fortæller han.
Efter han delt sin historie om jagten på den rette stamcelledonor på Facebook, og flere medier efterfølgende tog historien op – herunder TV 2 Kosmopol, så har Rigshospitalet kunne berette om markant flere tilmeldinger til stamcelledonorregistret.
Faktisk har mere end 8000 tilmeldt sig.
- Det har jeg noteret mig med stor tilfredshed. Jeg er glad for, at jeg har kunnet bidrage til det, men det er jo ikke mig alene, det er alle der har delt historien og samlet handsken op, så at sige.
