Oversigt

Seneste nyt

Politiet massivt til stede ved station efter knivstikkeri

Københavns Vestegns Politi er mandag eftermiddag massivt til stede ved Taastrup Torv tæt på Taastrup Station, efter at et knivstikkeri har fundet sted.

Det skriver politikredsen kort efter klokken 17.00 på X

Politiet oplyser ikke noget om, hvordan og hvor mange personer, der er kommet til skade. Billeder fra stedet viser dog en ambulance, der kører fra stedet. 

Ligeledes er der heller ikke nogen meldinger om anholdte i sagen. 

Politiet opfordrer folk, der har set noget i forbindelse med hændelsen til at kontakte politiet på telefon 114.