Her er kommunen med landets bedste mobildækning

Ingen grund til at frygte hakkende internet her. Ifølge en ny undersøgelse har Hørsholm Kommune nemlig en af landets bedste mobildækninger.

Internetforbindelsen i Hørsholm er henover sommeren gået grundigt efter i sømmene.

I juni har kommunen foretaget en undersøgelse af mobildækningen i hele kommunen for at få et grundigt billede af, hvordan det egentlig står til med muligheden for at tale i mobil og down- og uploade data.

Og ifølge undersøgelsen, der kan læses på kommunens hjemmeside, er dækningen faktisk så god, at det er en af landets bedste. 

Stadig plads til forbedring

Sammenlignet med andre kommuner, viser undersøgelsen, at Hørsholm Kommune er godt dækket ind - både hvad angår 3G og 4G dækning. 

Dog er der plads til forbedring. Selvom der er god dækning i store dele af kommunen, er der stadig nogle huller - typisk i de tyndt befolkede områder, men ikke udelukkende skov- og naturområder, skriver Hørsholm Kommune. 

Undersøgelsen giver derfor et godt afsæt for den fortsatte dialog med telebranchen. Desuden er undersøgelsen netop blevet behandlet i kommunens Miljø- og Planlægningsudvalg, hvilket resulterede i at udvalget, med formand Kristin Arendt i spidsen, vil arbejde på at fremme rammerne for mobildækningen i hele Hørsholm Kommune.

- Vi skal hele tiden arbejde for at fremme rammerne for mobildækning sammen med de øvrige kommuner, staten og regionen, og vi skal være i fortsat dialog med telebranchen. Derudover er det også vigtigt, at vi allerede nu kigger på intelligente løsninger for opsætning af 5G netværk, så vi er klar til fremtiden, siger Kristin Arendt.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik