Lørdag formiddag svømmede hun sit indledende heat i tiden 24,64 sekunder, og det rakte til en samlet placering som delt nummer 11 på tværs af de indledende heats for svømmeren, der er til sit tredje OL.
I alt var der 79 svømmere i bassinet på tværs af de ti indledende heats. Det var dog kun i de tre sidste heats, der blev svømmet hurtigt nok til at finde de i alt 16 semifinalister.
Julie Kepp Jensen, der bor i Jyllinge, deltog i det ottende heat, hvor hun blev nummer fem, men i en tid, der var mere end god nok til at avancere. Hun svømmer semifinale lørdag aften enten klokken 20.39 eller 20.46.
I juni vandt danskeren EM-bronze i disciplinen.