Henriette Madsen bor i Region Hovedstadens fattigste kommune.
En lejlighed i et alment boligbyggeri i Ishøj har de seneste 20 år dannet grobund for hendes familie.
- Det er blevet renoveret, så det er lidt bedre end bare sådan noget beton, siger hun.
Familien har en travl hverdag, og det er ikke fordi, økonomien er til at få røde bøffer til aftensmad hver dag, men de klarer sig godt og er en ressourcestærk familie, fortæller Henriette Madsen.
Hendes mand, Henrik Madsen, arbejder på et lager.
Selv arbejder hun som rengøringsassistent med et bijob som salter, når vejene i vinterhalvåret er glatte.
I de perioder starter hendes arbejdsdag klokken tre om natten ude på de mørke veje, hvorefter hun gør rent indtil klokken tre om eftermiddagen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun ved, at flere af hendes medborgere har sværere ved at få pengene til at række end hende selv.
Derfor kommer det ikke synderligt bag på hende, at nye kommunetal fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - viser, at Ishøj Kommune har en gennemsnitlig personlig indkomst på 317.000 kroner om året før skat og dermed er den sjette fattigste kommune i Danmark, kun overgået af Lolland og de mindste øer.
Blot 25 kilometer derfra ligger Gentofte Kommune, der med en gennemsnitlig personlig indkomst på 747.000 kroner om året før skat er den rigeste i landet.
Ifølge en række eksperter er det i høj grad kommunernes boligsammensætning, der gør, at de to kommuner - der er lige store, begge ligger tæt på København og ud til vandet - er endt med at blive så forskellige hvad angår økonomi.
TV 2 Kosmopol dykker i en artikelserie ned i kommunernes historie og undersøger, hvad kommunernes beboere tænker om den økonomiske forskel.
Dette er historien om Ishøj.
En rig ghetto er også en ghetto
- Nå, du skal rigtig flytte til Lille Istanbul, drillede Henriette Madsens venner, da hun i 1999 fortalte dem, at hun skulle flytte til Ishøj.
Også dengang havde kommunen et dårligt ry.
- Folk tænkte, at Ishøj var et sted, hvor man samler alle udlændinge og folk, der ikke har arbejde, fortæller hun.
Men Henriette Madsen havde mødt ham, der senere skulle blive hendes ægtemand og far til hendes børn, og derfor var hun villig til at rykke fra Nørrebro i København og ud til Vestegnskommunen.
- Jeg var længe om at vænne mig til det. Måske, fordi jeg havde det dårlige ry i hovedet. Men i dag har jeg det jo helt anderledes, fortæller Henriette Madsen til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Henriette Madsen kan godt genkende, at kommunens boligmarked er en vigtig faktor, når det handler om at tiltrække bestemte typer af borgere.
- Jeg bor ikke ved siden af direktøren eller lægen fra Gentofte, der har rigtig mange penge. De ville nok føle sig malplaceret her, siger hun:
- Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt. Det er helt i orden, at man tjener mange penge, og så skal man også have nogle goder. Men det er ærgerligt, at de rige og de fattige ikke bliver blandet mere.
Hun undrer sig dog over, at lavindkomstområder bliver kaldt for ghettoer, mens det samme ikke gør sig gældende i velhaverkvarterer.
- Jeg synes, det er kritisabelt, at man kigger skævt til, at der bor mange fattige i Ishøj, men at man ikke kigger skævt til, at der bor mange rige i Gentofte, siger hun.
En travl hverdag
Da Henriette Madsen havde boet i Ishøj i nogle år, begyndte hun at få et andet syn på kommunen.
Hun oplevede, hvordan Ishøj var et sted, hvor man kom hinanden ved.
- Det synes jeg, at folk i Ishøj generelt er gode til. Vi er én stor familie nærmest, der er et rigtig godt sammenhold, fortæller hun.
I løbet af det seneste årti er hun selv blevet mere og mere engageret i sit lokalmiljø. I dag er hun frivillig i seks forskellige foreninger.
Hun er med i Næstehjælperne i Ishøj, der samler ind til de i kommunen, der har mindst. Hun er bydelsmor, der hjælper primært udenlandske kvinder med de problemer i systemet, de måtte have.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Og så er hun medlem af Ishøj Kommunes Udsatteråd, stifter af et forældrenetværk til folk med handicappede børn, samarbejder med kommunen omkring en forbedring af jobcentret og hækler en gang om ugen i en social forening.
- Jeg tror, at det var listen, siger Henriette Madsen og griner:
- Man kan roligt sige, at jeg møder mange mennesker.
Fritidsaktiviteterne ligger til familien.
Hendes mand spiller billard, og deres yngste barn, Sofie Madsen, spiller håndbold i Lykkeliga.
- Så vi skiftes til at rende ud om aftenen. Så der er en del planlægning i, hvem der skal hvad, og hvem der bliver hjemme, fortæller hun.
Sushi eller fiskefilet
Henriette Madsen forestiller sig, at borgere i Gentofte har lidt mere overskud. De er sådan nogle, der kan lidt det hele.
- Det er jo kun fordomme, siger hun.
Hun ved, at det sikkert ikke passer. Men hun forestiller sig alligevel, at den gennemsnitlige Gentofte-familie består af en mand, der sikkert er direktør, og en kone, der nok arbejder på deltid og derfor har mere tid derhjemme med børnene.
Hvad tror du, at de får at spise i Gentofte?
- De får garanteret sushi til aftensmad. Nogle lidt dyrere retter. Det kunne også være røde bøffer, siger Henriette Madsen.
Selv skal hendes familie have fiskefilet med pomfritter til aftensmad, den dag TV 2 Kosmopol taler med hende.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Det er nemt, når man er sent hjemme. Vi får også frikadeller og kartofler mindst en gang om ugen, siger hun.
Om sommeren tager Henriette Madsen med sin familie på campingtur til Stevns. De camperer samme sted hvert år sammen med de samme mennesker.
Hvor tror du, at Gentofte-familier tager hen?
- De tager til Spanien eller Italien, hvor de bor på hotel med all inclusive, forestiller hun sig:
- Det er egentlig sjovt, hvor hurtigt man danner sig nogle billeder af andre, ud fra hvor de bor.
