Det første sted i verden: Gladsaxe gennemfører nytænkende klimaprojekt

Som det første sted i verden vil Gladsaxe Kommune håndtere regnvand ved skybrud ved hjælp af fordampning. Løsningen indfases i stort boligområde.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når styrtregn falder, falder det oftest byplanlæggere ind at lede regnvandet et sted hen, hvor det kan sive. Undergrunden, vandløb, søer, havet eller bassiner er hyppige destinationer hos regnvandets rejseselskab.

Men hvad sker der, hvis man rent faktisk holder på vandet i nærområdet?

Med et nyt tiltag vil Gladsaxe Kommune i fællesskab med en række partnere undersøge, hvordan man med alternative metoder kan tilpasse sig et klima under forandring.

En klimatilpasningsløsning, hvor regnvand håndteres via fordampning, ser derfor snart dagens lys ​​​​​ved boligområdet Arbejdernes Boligselskab ved Pileparken i Gladsaxe.

 

Første af sin slags i verden

Bag projektet står kommunen, Realdania, forsyningsselskabet Novafos, Teknologisk Institut og Københavns Universitet.

Forsøget er det første af sin slags i verden, hvor regnvand håndteres ved fordampning lokalt.

 
 
Foto: Gladsaxe Kommune

- Med DAMP-projektet kommer vi til at arbejde med bæredygtige byer og lokalsamfund, klimaindsats og partnerskaber i ét og samme projekt. Det er helt i tråd med vores ønske om at understøtte FN's verdensmål for bæredygtig udvikling på klimaområdet, siger Gladsaxes borgmester, Trine Græse fra Socialdemokratiet.

Planter, træer og varme overflader

På boligselskabets grønne areal står der allerede en pavilion, hvor beboerne kan få et indblik i, hvordan man ved hjælp af planter kan skille sig af med regnvand. I løbet af året kommer der både større og mere kapacitetstunge løsninger til.

Der arbejdes med forskellige metoder for at fordampe regnvandet. Blandt andet ved at kanalisere vandet mod planter eller træer i rør.

Teknologisk Institut er også ved at undersøge forskellige opvarmede sten-, asfalt- og granitflader, hvor man kan lade vandet overrisle og fordampe på vejen.

- Fordampning er en relativ ny metode i Danmark. Så projektet i Gladsaxe er rigtig spændende, og vi ser frem til at følge resultaterne af det, siger projektchef i Realdania, Pelle Lind Bournonville.

Er med til at skabe nyt byrum

Lige så interessant bliver det ifølge arkitekten og projektlederen bag, Morten Rask Madsen, at se, hvordan boligområdet reagerer på tiltaget. Med de nye strukturer får man nemlig også et byrum og et anderledes æstetisk udtryk.

- Med DAMP udvikler vi en helt ny overflade til byen. Det bliver et laboratorium i virkeligheden, hvor vi samtænker æstetiske og hydrauliske principper og udvikler helt nye og fordampningsegnede overflader til byen. Kombineret med planter og træers potentiale til biologisk fordampning skaber vi et moderne, urbant, rekreativt landskab, baseret på naturens egne principper, siger han.

Ved boligforeningen er der allerede opført en fordampningspavilion, der viser processen for blandt andet den biologiske fordampning ved hjælp af planter.

Andre tiltag som overfladefordampningen ventes opført i løbet af dette år.

Fordampningsfladen opvarmes af solen.
Fordampningsfladen opvarmes af solen.
Foto: Gladsaxe Kommune

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

København er ramt af strejke blandt skraldemænd.

Nu kommer der top på affaldet:
Flere hundrede københavnske skraldemænd strejker

Michael Ziegler stamcelledonation

Efter borgmesters opråb:
Interesse for stamcelledonation er eksploderet

Sjællands Universitetshospital

Egen stue med udsigt – første etape af Region Sjællands supersygehus er klar

Vis mere
20230320-101929-A-2000x1122ma

Kendt pizzakæde lukker

20180824-112912-6-1920x1280we

S og SF vil droppe gratis parkering om søndagen i København: "En rigtig dårlig idé"

Vis mere