Burgerrestaurant får sin tredje sure smiley på et halvt år

Restaurant XO Burger and Steaks og Café Emma har for tredje gang på et halvt år fået en sur smiley. "Vi har ikke været dygtige nok", forklarer caféen.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overfor Palads biograf på Axeltorv ligger restaurant XO Burger and Steaks og Café Emma, der deler køkken.

De to restauranter fik i marts efter et kontrolbesøg deres tredje sure smiley inden for et halvt år, skriver BT

I en kontrolrapport fra den 26 marts, står det, at køkkenet havde problemer med et for varmt køleskab. Der blev blandt andet fundet kogt pasta og piskefløde i et køleskab, der målte 8,5 grader, og man fandt en beholder med gravad laks, der målte 8,4 grader. 

Et køleskab skal være maksimalt fem grader ifølge Fødevarestyrelsen.

Det samme problem gjorde sig gældende ved et kontrolbesøg den 27. september, hvor køleskabet også var for varmt. Her pointerede man også, at køkkenet skulle have bedre styr på rengøringen. 

Da man kom tilbage til køkkenet den 17. oktober, var der ikke rettet op på rengøringen, og køkkenet fik derfor en bøde på 10.000 kroner.

"Vi har simpelthen ikke været dygtige nok med procedure, og det er dybt beklageligt og ikke godt nok. Vi har nu rettet op på forholdene og vores interne procedure", svarer Café Emma til BT i en mail. 

Ved kontrolbesøget den 22. november fik køkkenet dog en glad smiley. 



Vis mere
20191016-160021-7-1920x1281we

Dødsdom til Irma-pigen:
Alle butikker lukker

Alexander Nepper

Familie holder sønnen hjemme, når der tikker sygemeldinger ind på Aula

Vis mere