Siden terrorangrebene i København i februar har såvel synagogen i Krystalgade som den jødiske skole Carolineskolen været under bevogtning af bevæbnede politifolk, og sådan skal det ifølge Rigspolitiet være 'indtil videre'.
Men formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, efterlyser en beslutning om en permanent bevogtningsplan. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Lige nu føler vi os meget trygge, fordi der er et massivt politiopbud ved alle jødiske institutioner. Men vi hæfter os ved, at det af rigspolitichefen beskrives som ekstraordinært og midlertidigt, og derfor er vi nervøse for, at sikkerhedsniveauet på et tidspunkt vender tilbage til samme niveau som før angrebet, siger Dan Rosenberg Asmussen.
Siden Rigspolitiets evaluering af politiets håndtering af terrorangrebene blev offentliggjort sidste onsdag, har der været intens debat om, hvorvidt politiet og Politiets Efterretningstjeneste (Pet) både før og under terrorangrebet havde mindre fokus på risikoen for danske jøder, end hvad man kunne forvente efter terrorangrebene måneden forinden på tidsskriftet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris.
Her er Det Jødiske Samfunds opfattelse, at man allerede efter angreb på jødiske institutioner i Toulouse, Frankrig, i 2012 og i Bruxelles, Belgien, i 2014, bad om at få hævet sikkerhedsniveauet, men at de danske jøder 'talte for døve ører, lige indtil terrorangrebet ramte København.
Tilmed ankom politiet først til synagogen klokken 19.22 den aften, hvor en jødisk konfirmation begyndte klokken 19, og hvor angrebet mod kulturhuset Krudttønden havde fundet sted 15.33.
- At politiet kom så sent var ikke tilfredsstillende. Til gengæld må vi slå fast, at politiet var til stede, da morderen kom til synagogen, og sammen med Dan Uzan medvirkede til at forhindre en katastrofe, siger Dan Rosenberg Asmussen.
Carsten Bagge Laustsen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i krigen mod terror. Han slår fast, at det naturligvis ikke er muligt at gardere sig hundrede procent mod et terrorangreb, især ikke den type, der rammer et vilkårligt mål. Anderledes er det med terror af mere symbolsk art.
- Den terror, vi har set som udløbere af Muhammed-krisen, retter sig ikke mod tilfældige. Terroristerne vælger omhyggeligt mål, der kan legitimere deres sag. Ved at angribe dem, der angriber islam, håber de at kunne opnå legitimitet i muslimers øjne, forklarer terrorforskeren.
Han tilføjer, at jøder som befolkningsgruppe er et mindre præcist mål, men at angreb knytter an til Israel-Palæstina-konflikten.
- Der er naturligvis for mange jøder i Danmark til, at Pet kan afsætte ressourcer til at mandsopdække dem alle ligesom tegneren Kurt Westergaard. Men synagogen er selve inkarnationen af et terrormål, siger Carsten Bagge Laustsen.
Han påpeger, at i Tyskland har sikkerheden omkring jødiske institutioner i mange år været langt højere end i Danmark, hvilket kan have historiske årsager.
- Terrorangrebet i København kan meget vel have den effekt, at vi ikke længere kan undgå at have bevæbnede vagter stående på udvalgte steder ved jødiske institutioner. Men det er ikke usædvanligt, at efterretningstjenester og terrorforskere nøjes med at formulere sig i foreløbige vurderinger, siger han.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har da heller ikke sagt, at bevogtningen af de jødiske institutioner, som der efter terrorangrebet blev afsat 20 millioner kroner til, vil blive afblæst. Hun har udtalt, at den fremtidige bevogtning er 'nødt til at bero på en politifaglig vurdering'.
Dan Rosenberg Asmussen siger hertil, at han har fuld forståelse for, at det er umuligt at eliminere enhver risiko.
- Men det beder vi heller ikke om. Vi beder om, at der er politi ved en række af vores institutioner som vores synagoge og vores skole på særlige tidspunkter.
