Massiv kritik af skybrudsprojekt: Sankt Jørgen Sø er en fredet perle

Beboere, lokaludvalg og organisationer står i kø for at kritisere skybrudsprojekt, som vil omdanne Sankt Jørgens Sø til søpark og forsinkelsesbassin.

Frederiksberg og Københavns Kommune ønsker at omdanne den historiske Sankt Jørgens Sø til park og værn mod skybrud.

Men planerne mødes af store protester fra mange sider. Søens natur og kulturhistorie er simpelthen for dyrebar, lyder kritikken.

Den kommer bl.a. fra beboerne omkring søerne, der har samlet sig i et fællesskab for at gå samlet til angreb på kommunernes planer.

- Sankt Jørgens Sø er et åndehul. Et naturhistorisk rekreativt fristed. Der er en grund til, at det er fredet. Derfor skal det ikke omdannes til et mudderhul. Det føles nærmest som om, det er kommunerne mod borgerne, siger en af beboerne, Bonnie Mürsch, til TV 2 Lorry.

quote Der er en grund til, at det er fredet. Derfor skal det ikke omdannes til et mudderhul

Bonnie Mürsch, beboer

Men det er ikke kun beboerne, som er utilfredse med kommunernes ambitiøse skybrudsplaner.

TV 2 Lorry har fået indsigt i 8 indsigelser fra lokaludvalg, organisationer og foreninger, som alle forholder sig særdeles kritisk overfor projektet i Sankt Jørgens Sø.

Planen er, at søen skal være et vigtigt knudepunkt i Københavns Kommunes storstilede klimasikringsplan, som vil koste 11 milliarder kroner at gennemføre.

Vi dykker ned i den kritik, der nu regner ned over et prestigefyldt skybrudssikrings-projekt i Sankt Jørgens Sø i København.

Vil forgrimme byen, mener foreninger

Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres indsigelse, at Søerne passeres og bruges hver dag af titusindevis af københavnere og besøgende. Søerne er et vigtigt naturområde, og at de udgør en væsentlig del af byens kulturhistorie. 

- Søerne giver København en kvalitet, som vi skal værne om. Det forpligter os til at finde løsninger på skybrudsudfordringerne, som ikke ødelægger den kvalitet. De forslag, som Københavns og Frederiksberg kommune har udsendt til skybrudssikring, lever efter vores opfattelse ikke op til den forpligtelse, skriver formanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Ole Damgaard.

quote Vi har ingen forståelse for, at det skal gøres ved at forringe og forgrimme Sankt Jørgens Sø

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er mere ligefremme i deres kritik.

- Vi har ingen forståelse for, at det (skybrudssikringen, red.) skal gøres ved at forringe og forgrimme Sankt Jørgens Sø. Hvorfor tage hul på et af byens mest bevaringsværdige og højst skattede grønne områder, som tilmed er naturfredet og derfor bør være urørligt?, skriver formanden, Karen Margrethe Olsen.

Sådan kan Skt. Jørgens sø komme til at se ud i fremtiden.
Sådan kan Skt. Jørgens sø komme til at se ud i fremtiden.
Foto: Rambøll for Københavns Kommune

Også Akademiraadet forholder sig kritisk til de fremlagte scenarier:

- Akademiraadet vil opfordre København og Frederiksberg kommuner til aktivt at undersøge alternative muligheder, før man begynder at ændre på det unikke landskabelige og byarkitektoniske træk, søerne udgør i København. 

Ifølge formanden for Danske Landsskabsarkitekter, Susanne Renée Grunkin bør kommunerne slå koldt vand i blodet.

- Inden vi piller ved kronjuvelerne – bygger de fredede søer om, fælder ikoniske træer, og måske endda gør de velkendte lige søbredder til genstand for moderne design – så bør vi lægge hånden på hjertet og sikre os, at vi på ingen andre måder kan reducere risikoen for oversvømmelser i gader og kældre, skriver Susanne Renée Grunkin.

Udover disse røster er der også indsigelser fra blandt andet Indre By Lokaludvalg, Friluftsrådet og Foreningen Hovedstadens Forskønnelse. 

Skybrudsplaner vigtige for København

Forvaltningerne har gennem flere år arbejdet med skybrudsplanerne for København og Frederiksberg på vegne af politikerne i kommunerne.

Opgaven lyder på at skybrudssikre Nørrebro og Frederiksberg ved brug af Sankt Jørgens Sø – og samtidig se på, hvordan projektet kan bruges som løftestang til at skabe et nyt byområde.

- Søerne (Sankt Jørgens Sø består af to søer, red.) er vigtige, fordi de opsamler vand for hele Bispeengbuen, og store dele af Nørrebro og Frederiksberg. Det hele skal samles ved Sankt Jørgens Sø, før det bliver ledt videre ud i havnen via et rør, som Hofor anlægger, fortæller Mikkel Balskilde Hansen, Centerchef i Center for Klimatilpasning til TV 2 Lorry.

Helt konkret arbejder kommunerne i fællesskab med tre scenarier, som politikerne skal arbejde videre med.

I det første scenarie bruges kun den ene af Sankt Jørgens to søer.

Scenarie 1

 
 
Foto: Københavns Kommune

- Her sænker man vandstanden og graver ud i søen. Så løber regnvandet automatisk til, når der er skybrud. Der vil være forskellige rør, som fører vandet til søerne, men ændringen af søbrinken vil blive det mest omfattende, siger centerchefen.

Han forklarer videre, at den største ændring bliver, at man som led i skybrudssikringen formindsker søens areal og derved får mulighed for at skabe et nyt rekreativt byrum langs bredden. 

Det rekreative område vil blive oversvømmet ved skybrud, for herefter at kunne bruges igen.

Scenarie 2  

 
 
Foto: Københavns Kommune

Ved det andet scenarie fremsat af forvaltningerne bliver begge søer inddraget (se billede), og endnu et stykke indlemmes til rekreativt område. 

Scenarie 3

 
 
Foto: Københavns Kommune

I dette scenarie bibeholdes søernes udformning i høj grad som i dag. Her sænker man blot vandstanden i både den nordlige og sydlige sø med under en meter, mens der samtidig etableres en pumpestation tæt ved Gyldenløvesgade og på kanten af søbredden.

Hvilket af de tre scenarier, som fremtiden bringer for København og Frederiksberg er fortsat usikkert, men i løbet af det nye år vil forvaltningerne indstille deres anbefalinger til de lokale politikere.

Søerne i København

Da København er anlagt et sted, hvor der ikke fandtes større søer eller vandløb, som kunne forsyne byen med drikkevand, blev der ret tidligt foretaget en række jordarbejder for at få ført vand ind til byen.

 

Sortedams Sø, Peblinge Sø og senere Sankt Jørgens Sø blev et resultat af behovet for godt ferskvand. Desuden var der brug for vand til byens voldgrave. 

 

Søerne blev fredet i 1966 blandt andet på baggrund af meget stor folkelig modstand mod en ny motorvej, den såkaldte Søring, som ville have ændret søernes udseende og rekreative funktion markant. Fredningen fastlægger, at Københavns Kommune er forpligtet til ”at bevare søarealerne som sådanne og at bevare landarealerne som grønne områder og holde dem som sådanne”.

 

En fredning efter naturbeskyttelsesloven er permanent, den varer evigt, og kan kun ændres hvis der gennemføres en ny fredning. En ny fredning skal gennemføres og besluttes af fredningsnævnet og er en langvarig proces, som tager år at gennemføre.

 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik