Renere luft og mindre støj: 41 nye elbusser i København fra 2019

Dieselbusser i København og på Frederiksberg bliver udfaset i 2019 og erstattet af grønne elbusser.

Københavnere, der bruger buslinje 2A og den kommende linje 18, kan fra vinteren 2019 stige ombord med endnu bedre samvittighed. I hvert fald når det kommer til at sætte et mindre CO2 aftryk på miljøet.

Der kommer nemlig ikke til at køre dieselbusser på linjerne, men miljøvenlige elbusser.

Det er et led i målsætningen om at gøre København til en CO2 neutral by.

quote I København arbejder vi benhårdt på at få udskiftet alle de nuværende busser med grønne alternativer

Frank Jensen, overborgmester i København, Soc. dem.

- I København arbejder vi benhårdt på at få udskiftet alle de nuværende busser med grønne alternativer hurtigst muligt, så københavnerne kan trække vejret dybt og frit uden at skulle bekymre sig om helbredet, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen, Soc. Dem., i en pressemeddelelse.

Renere luft og mindre støj

CO2-udledningen fra busserne i Københavns kollektive transport vil falde med cirka 19 procent, når de 41 nye elbusser er sat i drift, mens den på Frederiksberg falder med cirka 23 procent, det viser tal fra Movia. 

- På Frederiksberg glæder vi os over, at samarbejdet med Københavns Kommune og Movia har resulteret i, at der nu kommer til at køre elbusser på to buslinjer. Udover en CO2-reduktionen i busdriften kan vi alle se frem til en betydelig støjreduktion i byrummet, siger borgmester Jørgen Glenthøj, Kons., i pressemeddelelsen.

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2016, at alle byens dieselbusser skal udskiftes med elbusser. Udfasningen starter nu i december 2019 og forventes færdig i 2030.

Samme ambitionsniveau er også at spore hos Movia, der i samarbejde med alle kommunerne på Sjælland, stiler mod en fossilfri busdrift i 2030.

Det vil ifølge tal fra Movia betyde en reduktion af den forurenende gasart NOx med 97 procent i forhold til niveauet i 2008.

Se et eksempel på, hvor støjsvag elbusserne er:

På linje 3A i København har Movia testkørt en elbus siden 2016.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik