- Det er helt åbenlyst, at der er trafikproblemer i København. Folk kan ikke komme frem og holder i lange køer. De spilder en masse tid og dermed penge. Og så forurener det samtidig luften, siger Ritt Bjerregaard til TV 2 Lorry.
Jeg blev klar over, at jeg ikke kunne lave en betalingsring omkring København alene.
Den tidligere overborgmester i København har altid holdt af idéen om en betalingsring for at mindske trafikken i byen. Faktisk var det med hende i spidsen, at betalingsringen vakte stor debat. Forslaget skulle dog siden lide et voldsomt knæk ved folketingsvalget i 2011.
Betaling for at køre på Københavns veje er i dag fortsat en varm kartoffel i Københavns Borgerrepræsentation.
Senest har Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld, Alternativet, stillet et medlemsforslag om et forsøg med såkaldt roadpricing på kommunens veje. En rundringning til Borgerrepræsentationens partier, som Berlingske har foretaget, viser, at der er politisk flertal bag forslaget.
Og det nye forsøg på betaling på Københavns veje støtter Ritt Bjerregaard.
- Det er et ærgerligt image, som roadpricing har fået. Men noget tyder på, at der er tilstrækkeligt mange i Københavns, som igen kan se det for sig. Og så handler det om ikke at tabe det på gulvet, siger hun.
Men for at det ikke sker, må man se uden for Københavns grænser, mener hun.
Sådan lyder forslag om roadpricing:
- Alternativet i København har stillet et medlemsforslag om, at Borgerrepræsentationen spørger Staten om, om man i det mindste må få lov til at lave forsøg med roadpricing på københavnske veje.
- Det ønsker man for at mindske og regulere trafikken i byen.
- Ifølge Berlingske støtter Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale forslaget.
Kan ikke gøres alene
Ritt Bjerregaard besøgte i 2010 Sverige for at blive inspireret til en betalingsring. Og her gik en vigtig ting op for hende:
- Der var brug for nogle alternative løsninger for at komme trængslen til livs i København. Jeg tog til Stockholm for at kigge på deres betalingsring og tale med politikerne dér. Og der blev jeg klar over, at jeg ikke kunne lave en betalingsring omkring København alene, siger Ritt Bjerregaard.
Da hun kom hjem, tog hun kontakt til borgmestrene i omegnskommunerne i hovedstaden.
- Ellers ville det jo blive sådan, at kommuner som Ballerup, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk stillede sig på hælene. De ville ikke synes, at deres borgere skulle frem med ekstra penge for at komme ind i hovedstaden. Så de skulle også have en interesse i det her, hvis det skulle lykkes.
- Men for at få svaret på spørgsmål om, hvor grænsen for betalingsringen skulle gå, hvad prisen skulle være, og hvad pengene skulle bruges på, måtte jeg samle de andre borgmestre. Vi skulle snakke om, hvilke fordele man kunne få ud af det, siger Ritt Bjerregaard.
Den tidligere overborgmester havde succes med at få samlet alle omegnsborgmestre på nær borgmester Hans Toft, Kons., fra Gentofte, husker hun.
Det er ikke kun et københavnerproblem, det er et problem for os alle sammen.
Og netop mødet med omegnsborgmestrene er kernen i hendes råd til de nuværende politikere:
- Jeg synes, det er helt rigtigt at tage betaling for at køre på vejene. Men jeg tror ikke, det lykkes at få det forslag igennem, hvis man ikke tager drøftelser med omegnskommuner med. Jeg vil absolut råde til, at man indgår samarbejde med omegnskommunerne, siger hun.
"Det skal ikke være et københavner-projekt"
Erik Nielsen var borgmester i Rødovre, da betalingsringen var på bordet første gang - og han er stadig borgmester i dag. Han var dengang positiv overfor Ritt Bjerregaards betalingsring - og han er for så vidt også positivt indstillet over for roadpricing.
Men det skal ikke være et københavner-projekt, mener han ligesom Ritt Bjerregaard.
- Det er ikke kun et københavnerproblem, det er et problem for os alle sammen, siger han.
Roadpricing skal altså ikke kun foregå indenfor Københavns kommunegrænse, mener Rødovre-borgmesteren.
- Jeg vil bare gerne have en debat om, at det ikke nytter noget, at København hele tiden kigger på sig selv i stedet for at tage os andre med. Der er noget, der hedder Greater Copenhagen – men det overser København hver gang, siger han.
Erik Nielsen forestiller sig, at de penge, som man tjener på roadpricing, skal bruges til at forbedre den kollektive trafik - ligesom det var planen med den daværende betalingsring.
- De indtægter, som kommer fra en betalingsring, skal reinvesteres i letbane, s-tog og busser, så det kan betale sig for folk at flytte sig. Det vil kræve en investering på 1,5-2 milliarder kroner, men de penge kunne hurtigt komme ind med en betalingsring, siger han.
Gentofte bliver Nordsjællands parkeringsplads
Hans Toft, der er borgmester i Gentofte, Konservative, er absolut ikke med på idéen om roadpricing. Det var han ikke, da Ritt Bjerregaard foreslog en betalingsring - og det er han ikke i dag.
- Det her er bare en ny måde at lave en betalingsring omkring København på. Det betyder, at vi bliver parkeringsplads for hele Nordsjælland. Det vil vi ikke, siger han.
Han mener, at København med roadpricing bare tørrer problemet af på omegnskommunerne:
- Jeg sagde også dengang, at København fritager sin egen kommune for problemet, og i stedet eksporterer problemet med biler ud til omegnskommunerne.
Han ser, at løsningen på problemet er at fremme den offentlige transport.
- Det er det, der kræves. Der skal være mere af det, og så skal det gøres mere komfortabelt, så man kan arbejde, mens man kommer fra a til b, siger han.
Betalingsringens endeligt
Men det var nu ikke stridigheder med omegnskommunerne, der fik betalingsringen til at ryge på gulvet for otte år siden.
På et tidspunkt præsenterede embedsmændene i Københavns Kommune en skitse for, hvordan en betalingsring kunne ende med at se ud. Skitsen blev endda præsenteret i Økonomiudvalget, men her trak Ritt Bjerregaard selv tæppet væk under forslaget.
- Det var min opfattelse, at det ikke havde nogen gang på jord. Det skulle drøftes i det kommunale udvalg – det skulle forhandles hjem, hvis det skulle blive til noget, siger Ritt Bjerregaard.
Herefter var planen, at idéen og diskussionen om en betalingsring omkring hovedstadsområdet fortsat skulle drøftes i det fælles-kommunale borgmester-regi.
Men der skete aldrig mere.
- Så kom folketingsvalgkampen (i 2011, red.), og så valgte Pia Olsen Dyhr fra SF, at det skulle være en del af hendes valgkamp. Jeg tror ikke, hun nåede at få undersøgt det forslag, som hun præsenterede, til bunds. Det var baseret på et tidligt forslag, som vi selv havde kasseret. Og måske derfor mødte det også stor modstand hurtigt.
- Siden blev det en del af regeringsgrundlaget, og Helle Thorning måtte som bekendt droppe det kort efter, hun havde sagt, at der kom en god løsning i morgen, siger Ritt Bjerregaard og gør klart, at det blev betalingsringens endeligt.
Og så endda på baggrund af en fejl.
