Det var nødvendigt og forsvarligt, da Politiets Aktionsstyrke skød og dræbte Omar el-Hussein efter hans angreb i København.
Det fastslår Statsadvokaten i København, der nu indstiller efterforskningen af skudvekslingen, hvor to politifolk tidligt om morgenen den 15. februar 2015 dræbte den 22-årige el-Hussein.
- De dræbende skud mod el-Hussein var lovlige, nødvendige og forsvarlige, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas, til Ritzau, og fortsætter:
- Politifolkene måtte med rette tro, at el-Hussein skød imod dem i den hensigt at dræbe dem. Derfor var det lovlig magtanvendelse.