Succes på skraldedag? Frivillige samlede igen masser af affald i Lorryland

Lørdag den 21. september samledes 157 lande sig om alle at samle skrald op på strande, i skove, i havet og på gader. I Lorryland var engagementet også stort.

Vi bliver dagligt udsat for nedslående klima-nyheder, foruroligende fremskrivninger for temperaturstigningerne og aktivister, der forsøger at råbe politikerne op. 

Flere danskere tager sagen i egen hånd, og på World Cleanup Day lørdag samledes masser af borgere i Lorryland for at samle alskens menneskelige efterladenskaber i naturen. 

Flere virksomheder har støttet op om projektet ved at planlægge forskellige events på dagen. 

På Reffen blev der afholdt miljødag hvor folk blev inviteret til at samle skrald op i omådet.

Hos Den Blå Planet havde man inviteret folk til komme med under vandet og dykke eller snorkle efter uønsker skrald i vores hav.

Og Netto inviterede i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden til at rydde op i naturen på 31 udvalgte steder i Danmark. Hele otte af dem i Lorrys sendeområde.

Global skraldedag

World Cleanup Day er er en global oprydningsdag, der er anført af en borgerledet massebevægelse, som kæmper for at rydde verden for affald. 

 

World Cleanup Day startede i Estland tilbage i 2008, hvor 50.000 mennesker deltog.

 

I 2018 deltog hele 18 millioner mennesker i 157 lande verden over i den største indsamlingsdag i historien. 

 

I år var World Cleanup Day lørdag den 21. september. 

 

World Cleanup Day

Legetøj og køkkenredskaber i havnen

TV 2 Lorry fulgte lørdag en større gruppe kayakroere i Københavns Havn, som i samarbejde med udlejningsvirksomheden KayakRepublic deltog i World Cleanup Day. 

Normalt har man her initiatvet 'Green Kayak', som går ud på, at kunder kan leje en kajak gratis i to timer, mod at man samler skrald.

Lørdag havde man dog valgt at gøre noget ekstra ud af det og stille 50 kayakker gratis til rådighed for de frivillige.

Der blev blandt andet fundet et dukkehoved, et dannebrosflag, masser af øldåser og en bradepande i havnen.

- Københavns kanaler er vores kontor, og ligesom du vil holde dit kontor rent, vil vi også have et rent kontor, fortalte Mario Ra, der arbejder for KayakRepublic, til TV 2 Lorry.

Der blev igen i år fundet masser af skrald i Københavns Havn - omend det var en del mindre end i 2018.
Der blev igen i år fundet masser af skrald i Københavns Havn - omend det var en del mindre end i 2018.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Så meget fandt man i Lorryland

Og selvom den overordnede målsætning var ikke at finde noget som helst, så var man alligevel tilfreds, da dagen var omme. 

I alt blev der indsamlet 84 kilo affald af kayakroerne, hvilket var noget mindre end sidste år, hvor der blev indsamlet hele 313 kilo skrald. 

På Reffen blev der samlet 15.000 cigaretskodder og fire kubikmeter skrald, oplyser man til TV 2 Lorry.

På Den Blå Planet fandt man 40 kilo fra Øresund.

Vi venter fortsat på svar fra Nettos otte indsamlingsstationer, men opdaterer det naturligvis så snart vi har svar. 

Her arrangerede Netto skraldeinsamling i Lorryland

 

  • Hornbæk Strand, Hornbæk
  • Fæstningskanalen ved Bystævneparken, Brønshøj
  • Søerne, Sortedam Dossering, København
  • Voldende, Torvegade 79, København
  • Amager Strandpark, København
  • Amager Fælled, ved grillpladserne, København
  • Læhegnet, Albertslund
  • Karlstrup Kalkgrav, Karlslunde

Kilde: Netto

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik