Tidligere X Factor-deltager dømt for at dele sexvideo

En nu 17-årig dreng er onsdag blevet idømt 14 dages betinget fængsel for at have delt sexsekvenser.

For to år siden blev videoer af oralsex spredt via det sociale medie Snapchat og siden delt på internettet.

Onsdag er en tidligere "X Factor"-deltager blevet dømt for at have delt sexsekvenserne.

Den nu 17-årige drengs sag har været for retten ved Københavns Byret. Her har dommeren og domsmænd vurderet, at han skal straffes med 14 dages betinget fængsel, skriver Ekstra Bladet.

- Du skal ikke i fængsel, straffen er betinget, siger dommeren ifølge avisen.

Ifølge anklageskriftet var det den 10. februar 2015, at den dengang 15-årige dreng optog fire videosekvenser af en pige, uden at hun gav samtykke til optagelserne. 

I videoerne ses flere seksuelle handlinger. De små sekvenser blev sendt videre til syv-otte venner. Ifølge anklageren var det blufærdighedskrænkende for vennerne, at klippene blev sendt til dem.

Det forhold er den tidligere "X Factor"-deltager dog frifundet for.

- Vi er enige, om at de videoer kan være krænkende for nogle, siger dommeren ifølge Ekstra Bladet.

- Men vi har også fået en forklaring fra dig, hvor du fortæller, at for dem du sendte videoen videre til, var det normal opførsel, derfor frifinder vi dig.

Det er en enig domsmandsret, der har fundet ham skyldig i to forhold. Dog mente den ene domsmand, at den dømte skulle straffes med 20 dages betinget fængsel. De to andre stod fast på 14 dage, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge den 17-åriges advokat vil dommen blive anket.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik