30-årig tiltalt følte sig udnyttet af folketingsmedlem
I retten fortæller hun om, hvordan de skrev meget sammen, inden de mødtes hjemme hos politikeren en aften i slutningen af marts i år.
Her havde de ifølge kvinden sex, men hun følte efterfølgende, at hun var blevet udnyttet. Det lagde hun ikke skjul på, da hun afgav forklaring i retten.
Dagen efter svarede politikeren ikke på hendes beskeder, og hun fandt ud af, at han havde set en anden kvinde, aftenen efter at hun havde været hjemme hos ham.
Hun er tiltalt for ulovlig tvang og forsøg på ulovlig tvang ved at have fået ham til at mødes på en café på Nørrebro, efter at de havde været sammen. Her skal hun ifølge tiltalen have forsøgt at få politikeren til at gøre sin indflydelse gældende ved at have truet ham med at dele private oplysninger.
TV 2 Kosmopol har tidligere talt med kvinden, som stod frem efter første retsdag. Se det ved at klikke her.