32-årig alvorligt såret efter knivstikkeri - tre personer anholdt

Tre personer er blevet anholdt efter et knivstikkeri ved Jyllingevej Station, hvor en person kom alvorligt til skade.

En 32-årig polsk statsborger er alvorligt tilskadekommen, efter at han torsdag morgen er blevet stukket ned med kniv omkring Jyllingevej Station i Vanløse. 

Det oplyser Espen Godiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Politiet har omkring klokken 08.40 anholdt tre personer i forbindelse med sagen.

- Vi har anholdt en kvinde og to mænd. Vi har fundet dem i en bygning ikke så lang fra gerningsstedet. De er kørt til afhøring på Station Bellahøj, siger vagtchefen.

De tre anholdte og den forurettede er alle polske statsborgere.

Espen Godiksen oplyser, at politiet ikke på nuværende tidspunkt har nogen kommentar til relationen mellem de anholdte og de dræbte.

En af de tre anholdte føres væk i DNA-dragt
En af de tre anholdte føres væk i DNA-dragt
Foto: Presse-fotos.dk


Ligeledes har politiet ikke nogen kommentar til et motiv for knivstikkeriet, eller hvorvidt man har fundet et gerningsvåben.

Politiet forventer, at de tre anholdte vil blive fremstillet senere torsdag. 

Togtrafik påvirket

Københavns Politi modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 07.36. Som følge af politiets arbejde er det i øjeblikket spæret af omkring stationen. 

Det betyder blandt andet, at der ikke kører S-tog mellem Vanløse Station og Husum Station.

DSB oplyser, at der er indsat togbusser på strækningen. 

Politiet har kort efter klokken 09.00 forsat ingen tidshorisont for, hvor længe man vil være tilstede ved stationen. 

Der har de seneste uge været flere episoder med knivstikkerier i København og på Frederiksberg. Espen Godiksen siger, at der umiddelbart ikke er nogen sammenhæng mellem det, der har fundet sted torsdag morgen og de øvrige. 

- Med hensyn til de verserende knivstikkerier er der ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng, siger han. 

Knivstik ved Jyllingevej Station
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik