TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Anders kan gå på pension som 45-årig: "Tid er vigtigere end penge"

34-årige Anders Fisker har sagt sit job op for at få tid til de ting, han har lyst til. Han mener ikke, det giver mening at arbejde 37 timer om ugen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
For to år siden var Anders Fisker min kollega. Lige indtil han sagde op, fordi han ville finde ud af, hvad han havde lyst til. Jeg forstod det ikke helt dengang. Så jeg besluttede mig for at mødes med ham for at forstå, hvad meningen med det hele egentlig var. Forskningen peger nemlig på, at han langtfra er alene.

Genudgivelse:

Artiklen blev oprindeligt udgivet i september 2022.

For en skrivebordstomat som mig, er Anders’ ansigtskulør et nærmest eksotisk syn.

Og det er en synlig indikator på, at han ikke længere sidder otte timer foran en computerskærm hver dag, som jeg selv gør. 

Det var vigtigt for mig at komme ud og lave noget, der føltes meningsfuldt, og hvor jeg var tættere på naturen

— Anders Fisker

Det er første gang i to år, at jeg ser min tidligere kollega, Anders Fisker.

Han sagde nemlig ret pludseligt op fra den redaktion på TV 2 Kosmopol, hvor jeg stadig arbejder.

For at gøre - hold nu fast - hvad han havde lyst til.

Som at trække vejret igennem et sugerør

Dengang for to år siden havde han det hele; et fuldtidsjob, en kandidatgrad fra universitetet og en lejlighed, hvor han boede med sin kæreste.

Han følte selv, at han havde gjort alt, hvad der forventedes af ham for at lykkes. For at skabe rammerne for, at lykken kunne trives.

Men det gjorde den bare ikke.

- Jeg kunne mærke, at jeg mistrivedes ved at arbejde fra ni til fem hver dag. Jeg følte mig kvalt. Som om jeg blev presset et par meter under overfladen og trak vejret igennem et sugerør, forklarer Anders Fisker om den følelse, han hver dag oplevede i sit daværende arbejdsliv.

Og som kun blev værre i løbet af de to år, han fortsatte på trods. Men som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med. For man skulle jo have et job.

Kampen om tiden - hvorfor arbejder vi 37 timer om ugen?

Kravet om en arbejdsdag på otte timer kan spores helt tilbage til 1870'erne, hvor arbejdstiden var omkring elleve timer om dagen - seks dage om ugen. Her opstod - med inspiration fra Nordamerika - den ikoniske kamp for en otte timers arbejdsdag seks dage om ugen (8-timers kampen) blandt arbejderorganisationerne.

Det var først i 1919, at otte-timers arbejdsdagen blev indført - hvilket var et stort mål for arbejderbevægelsen. Alligevel sluttede kampen om tiden ikke. I årene efter var der flere forsøg på at få rullet en 48 timers arbejdsuge tilbage. Det var dog først i 1950'erne, at arbejdstiden for alvor kom på dagsordenen igen. Og først i 1958 kom arbejdstiden under 48 timer, og først i 1966 opnåede fagbevægelsen de 44 timer efter gradvise nedsættelser af arbejdstiden.

Udviklingen med den gradvise nedsættelse af arbejdstiden fortsatte op gennem 1970’erne, og i 1990 landede arbejdsugen på de 37 timer, vi er vant til i dag. Men som historien viser, er en 37-timers uge altså bestemt ikke en naturlov.

I 2010 lancerede Socialdemokratiet og SF eksempelvis udspillet 'Fair Løsning', som blandt andet byggede på, at arbejdstiden gennem trepartsforhandlinger skulle hæves med en time om ugen – eller 12 minutter om dagen, som man slog på.


De to partier, som i 2011 dannede regering med Det Radikale Venstre, måtte imidlertid opgive idéen om at forlænge arbejdstiden, da der ikke var parlamentarisk grundlag for den fremlagte plan.

I dag kæmper partier som Alternativet og Enhedslisten for en 30-timers arbejdsuge.


Kampen om tiden er altså langt fra slut.


Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdermuseet.

- Min opvækst har været meget traditionel med to forældre, der har arbejdet fuld tid hele deres liv. Derfor tog det lang tid for mig at erkende, at jeg blev nødt til at gøre noget anderledes, siger han.

- Jeg endte med at arbejde et par år for længe, fordi jeg simpelthen ikke kendte andre veje.

"Vi er simpelthen nødt til at lave nogle ting om"

Selvom han endnu ikke kendte vejen, valgte han alligevel at begive sig ud på den. Jeg husker de forventningsfulde blikke, da han fortalte folk på redaktionen og i huset om sin beslutning om at sige op.

”Hvad skal du så nu?”

”Ingenting.”

Blikkene gik fra forventningsfulde til forvirrede. Mit gjorde i hvert fald.

Og igen til beundrende – af og til ligefrem længselsfuldt – da han fortalte, at han skulle bruge det næste år på at finde ud af, hvad han havde lyst til.

Lyst til.

For mig var det rimelig sindsoprivende. Hvilket i sig selv kan virke absurd. 

I dag arbejder Anders i færre timer. Han arbejder hos Øens Have, som er et bylandbrug på Refshaleøen i København - et job, han ikke har valgt af økonomiske årsager, men fordi det gav mening for ham at være tættere på naturen.

Det følgende år flyttede han i kollektiv og mediterede en hel del.

Og i dag - to år senere - arbejder Anders mellem 25 og 30 timer om ugen i et bylandbrug på Refshaleøen i København. Og så investerer han 15 til 20 procent af sin indkomst hver måned med et mål om at blive økonomisk uafhængig som 45-årig.

- Det var vigtigt for mig at komme ud og lave noget, der føltes meningsfuldt, og hvor jeg var tættere på naturen. I kombination med en ekstra fridag om ugen har det gjort, at jeg kom op til overfladen igen, siger han.

- Jeg fik pludselig lyst til at gøre ting, jeg ved, der er vigtige for mig, men som jeg havde mistet lysten til, fordi jeg skulle leve op til alle mulige ting, samfundet havde påduttet mig. Som for eksempel en 40 timers arbejdsuge.

Antiarbejde-bevægelsen

Det bliver kaldt 'The Great Resignation' - den store tilbagetrækning - eller 'The Age of Anti-Ambition' - antiambitionens tidsalder. I en dansk kontekst kaldes fænomenet ofte for antiarbejde-bevægelsen.

Fænomenet opstod, da coronapandemien lagde store dele af verdens samfund ned. Pandemien betød for mange, at vi i løbet af 2020 arbejdede mere hjemme end nogensinde før. Det fleksible hjemmearbejde kombineret med en forhøjet arbejdstid på hjemmekontoret fik folk til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vores arbejdsliv er indrettet på.

'The Great Resignation' blev den amerikanske middelklasses svar på utilfredsheden. Pludselig sagde massevis af mennesker deres job op i forsøget på at bryde med udbrændthed, meningsløshed og hamsterhjul; ifølge tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium forlod en amerikaner et job flere end 43 millioner gange i 2021. Og alene i november 2021 sagde 4,49 millioner amerikanere op.

Ønsket om mere fritid er også kommet i Danmark. Akademikernes A-kasse kunne i en nylig undersøgelse konkludere, at balancen mellem arbejdslivet og fritidslivet er den absolut vigtigste prioritet for akademikere, når de skal finde job. God løn er helt nede på en fjerdeplads. Både Karnov og Djøf har ligeledes vist, at tendensen er meget udtalt i advokatbranchen, hvor 71 procent går med tanker om helt at forlade sin arbejdsplads inden for de næste år, fordi arbejdsdagene simpelthen er for lange.

Da Politiken for nylig spurgte nyuddannede på en karrieremesse, hvilke tanker de havde om deres kommende arbejdsliv, var et hyppigt svar desuden, at de ikke ønskede et arbejde, der fyldte alt i livet.


Kilder: Altinget, Politiken og Føljeton.

Da jeg beder ham om at forklare mig helt konkret, hvad han bruger den ekstra tid på, tøver han. Det er svært for ham at sætte ord på. Måske fordi det er svært at sætte ord på bare at lave ingenting. Og alting.

Han mediterer, dyrker yoga og går lange ture. Og bruger tid på at købe en gave til en ven, frem for at haste ud i sidste øjeblik.

25,9 procent af danskerne arbejder mere end 37 timer om ugen

— Danmarks Statistik

Da jeg spørger, om det ikke er ret forkælet, at han ikke kan have et fuldtidsjob, fordi han skal meditere, ændrer hans tonefald sig mærkbart.

- Wow, hvor er det sindssygt sagt. Der har aldrig været flere, der er angste, stressede og deprimerede. Skal vi bare lade den udvikling køre? Eller skal vi prøve at gøre noget andet og vise folk, at der er mulighed for at købe noget tid tilbage?

Hans spørgsmål er tydeligvis retoriske.

- Vi er simpelthen nødt til at lave nogle ting om. Vi mennesker har ikke godt af at leve på den måde, vi gør nu. Der er for mange, der ikke kan følge med. Inklusiv mig selv.

Touché.

Hver sjette vil arbejde mindre

For Anders er det især normen om at arbejde 37 timer om ugen, der er problematisk.

- Jeg synes ikke, det giver mening at arbejde 37 timer hver uge året rundt. Det er en underlig konstant at lægge ned over et menneskeliv, som er komplekst. Et liv går op og ned med sygdoms- og sorgperioder, børn eller megafede perioder, hvor det bare kører derudaf, forklarer han.

Anders Fisker investerer hver måned 15 til 20 procent af sin indkomst. Hans mål er at blive økonomisk uafhængig som 45-årig, så han endegyldigt kan blive fri af, at økonomi skal være en faktor i hans valg af arbejde.

- Og tænk sig, de fleste af os har ikke engang mulighed for at være ude i dagslyset i hverdagene i vinterperioden, fordi det er jo i de timer vi arbejder. Foran en computer. Er det bare mig, eller virker det ikke helt skørt, unaturligt og usundt?

Noget tyder på, at det ikke bare er ham.

Ifølge Danmarks Statistik ønsker hver sjette beskæftigede dansker at arbejde i færre timer.

Og så arbejder 25 procent af samtlige beskæftigede danskere allerede på deltid - og godt en fjerdedel af dem svarer, at de arbejder på deltid af personlige eller familiemæssige årsager.

Less Work bevægelsen - mening frem for penge

En af dem, der har sat ord på den tendens, som Anders repræsenterer, er Sofie Marie Billekop.

Hun er Ph.d.-stipendiat og har navngivet fænomenet 'less work'-bevægelsen, fordi hun ser, at flere vender ryggen til et traditionelt lønmodtagerliv. 

Ifølge hende ser vi i Danmark en tendens til, at flere gør oprør mod, at arbejdet bliver centrum for vores liv. Og at vi giver afkald på økonomisk velstand for i stedet at få mening og slippe for det konstante arbejdspres, der for mange skaber mistrivsel og stress.

- Jeg ser mange mennesker, der forsøger at genforhandle den kontrakt med arbejdslivet, vi alle sammen er født ind i, hvor vi skal arbejde 37 timer om ugen. Mange har stødt panden mod en mur og oplever stress og meningsløshed. Og de bryder ud af kontrakten ved at arbejde mindre og tjene færre penge, forklarer hun.

- De er ofte idealister, der hellere vil bruge deres tid på at dyrke en meningsfuld interesse end på at tjene penge og jage rundt.

Fiskers Investeringer

Det er nemt nok at opfordre folk til at sige deres job op, hvis de ikke trives eller føler, det giver mening, men pengene til mad på bordet skal jo komme et sted fra. For nogle betyder 'Less Work'-bevægelsen derfor, at man tager et ufaglært job eller arbejder freelance sideløbende med mindre, idealistiske projekter.

En anden - og meget udbredt - model er FIRE-bevægelsen (Financial Independence Retirement Early). Det er den model, Anders Fisker lever efter. Det er idéen om, at man kan "købe sin tid tilbage" ved at spare en del af sin indkomst op for at investere. Ultimativt betyder det, at man kan gøre sig økonomisk uafhængig og gå på pension på et selvvalgt tidspunkt.

Derfor har Anders Fisker startet en blog ved navn Fiskers Investeringer for at vise andre, hvordan investeringer kan være nøglen til økonomisk uafhængighed - og i sidste ende måske endda mere mening og frihed.

Du kan læse mere på hans blog lige her.

Men er det ikke forbeholdt en veluddannet elite, der har den fornødne økonomiske og kulturelle kapital til at tage sådan et valg?

- Nej, faktisk tværtimod. Det er mennesker, der lever for meget få penge, så de er ikke en del af en økonomisk elite. Og så er det ofte mennesker, der beskæftiger sig med noget, hvor praktisk kunnen er en fordel. Til gengæld er det en gruppe mennesker, som har de mentale ressourcer til at træffe nogle andre valg, som rammer uden for normen, understreger Sofie Marie Billekop.

Og selv om hun selvsagt ikke kan spå om fremtiden, er hun sikker på, at modstanden mod vores nuværende arbejdsliv ikke hører op.

- Modstanden mod vores arbejdsliv i sin nuværende form har spiret siden 70'erne. Og nu får den et konkret udtryk, som flere måske vil finde inspiration i. Måske bliver det en inspiration for dem, der har en følelse i maven af, at det ikke kan være rigtigt, at vi skal arbejde så meget eller på den her måde.

Men det er vel lidt et ego-tripper-projekt - kan det ikke ende med at true vores velfærdssamfund og ultimativt sammenhængskraften i samfundet?

- Det er et individuelt projekt, fordi fagforeningerne ikke har grebet bolden endnu. Men det kalder på, at vi sammen gentænker vores velfærdssamfund og den måde, vi bidrager til samfundet på. Så arbejdslivet kan tage højde for, at vi arbejder forskelligt i perioder i vores liv. Eksempelvis når vi får børn eller skal passe vores gamle forældre.

Nogle arbejdsgivere prøver at imødekomme udviklingen - også internationalt

I IT-branchen har flere arbejdspladser for flere år siden indført en firedages arbejdsuge med fuld løn for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det samme har hovedkontoret på Sunset Boulevard gjort, ligesom medarbejderne hos Amnesty i Danmark holder fri tre ud af fire fredage uden at skulle lægge flere arbejdstimer i de øvrige uger.

Internationalt ser vi også en bevægelse mod, at virksomhederne imødekommer tendensen med nye arbejdsformer. I England følger forskere fra Cambridge og Oxford eksempelvis et forsøg i et halvt år, hvor 3.300 medarbejdere fra 70 virksomheder arbejder 80 procent af deres normale arbejdstid til fuld løn - forudsat at de opretholder 100 procent produktivitet.

I Portugal kan arbejdsgivere desuden få bøder for at sende mails uden for arbejdstiden efter en ny lov, og i Belgien er det nu muligt at søge om en firedages arbejdsuge.

Kilder: Djøf, Politiken.

Ikke en genvej til lykke

For Anders er det vigtigt at understrege, at det ikke er en genvej til lykke at sige sit job op og arbejde mindre.

- Jeg skal ikke sidde her og sige, at lykken ligger gemt her, understreger han.

- Men det handler om at tage noget af det allermest dyrebare, vi har i vores liv, tilbage. Vores sind og vores fysik. Og værne om det. Og have mulighed for at få gejsten tilbage til at gøre de ting, der er gode for os.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Trafikeret tunnel bliver spærret i nat

I løbet af det næste år vil Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj ikke kunne rumme samme mængde trafik som normalt
Foto: Vejdirektoratet

Fra fredag aften klokken 23.00 og frem til søndag morgen klokken 05.00 bliver det ikke muligt at passere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Tunnelen bliver afspærret, fordi man er i gang med at reparere dens betonkonstruktion.

Når tunnelen er spærret, kan trafikanter i stedet benytte parallelvejen, der løber over tunnelen og krydser Frederikssundsvej.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Bygningsbrand giver trafikale udfordringer

Hovedstadens Beredskab er lørdag aften til stede med flere køretøjer ved Wilders plads.

Det skriver beredskaber på X.

- Vi har kraftig røg fra et rum i stueplan. Vi er i gang med at afslukke, og skal efterfølgende gennemgå bygningen med røgdykkere. Vi har ikke meldinger om savnede personer eller tilskadekomst, lyder meldingen.

Hovedstadens Beredskab skriver videre, at området er "trafikalt udfordret".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Enhedslisten vedtager omdiskuteret forslag

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Enhedslistens delegerede vedtager på årsmøde, at medlemmer nemmere kan ekskluderes. Det sker efter intern uenighed om angreb på Israel.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

'Rødt Venstre' stemples som partiskadelig

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et flertal af de delegerede har på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde lørdag stemt for en politisk udtalelse, der betegner den omstridte gruppe 'Rødt Venstre' som "en partiskadelig fraktion".

Det sker efter længere tids intern uro i Enhedslisten om angrebet på Israel 7. oktober 2023.

I den politiske udtalelse, der var foreslået af partiets hovedbestyrelse, lyder det også, at "man ikke kan være medlem" af partiet, hvis "man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Havets Folkemøde kommer til Stevns

Den 28. juni bliver Stevns vært for Havets Folkemøde.

Det skriver TV 2 Øst.

Havets Folkemøde er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, der beskriver folkemødet som en folkefest med oplysning og debat om den krise, vores havmiljø befinder sig i.

Havets Folkemøde blev holdt for første gang i 2023 i Køge, mens det i 2024 blev holdt i Brøndby med 1350 deltagere.

Det er de syv medlemskommuner af Køge Bugt Alliancen, der har besluttet, at det i 2025 skal afholdes ved Stevns. Det oplyser Stevns Kommune på Facebook.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi lavede spritrazzia, men stoppede ikke eneste spritbilist

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos Færdselssektionen ved Nordsjællands Politi gennemførte man fredag en spritrazzia i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef David Buch til TV 2 Kosmopol.

Razziaen var ganske vellykket. Det lykkedes således ikke for politiet at sigte en eneste for en promille højere end det tilladte.

Til gengæld bemærkede betjente i patruljevogne to gange i løbet af vagtdøgnet, at nogen kørte usikkert på vejene.

- Og det var så de eneste sager om spritkørsel fra i går, siger vagtchef David Buch.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Afdøde Morten Stig Christensen hædret med ærespris

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen i forbindelse med finaleweekenden ved kvindernes EM.

Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.

DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i Danmark og resten af verden, og derfor har EHF posthumt tildelt ham forbundets ærespris.

I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.

- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter Morten Stig Christensen og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer ifølge DanskHåndbold.

Morten Stig Christensen var selv landsholdsspiller i håndbold. Siden blev han direktør og generalsekretær, før han i 2021 overtog formandsposten i DanskHåndbold.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Borgmestre jubler over historisk bevilling

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fredag kom det frem, at Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.

Bevillingen skal styrke kystbeskyttelsen ved Køge Bugt Strandpark, som dækker en samlet kyststrækning på tværs af de fire kommuner.

Og det er en nyhed, der - ikke overraskende - skaber jubel hos de fire kommuners borgmestre.

I en fælles pressemeddelelse understreger de, at de er meget tilfredse med den økonomiske millionindsprøjtning, der dækker op mod 40 procent af projektets estimerede udgifter på 57 millioner kroner.

- Vi er meget tilfredse med bevillingen, der gør det muligt at beskytte vores nordlige kyst og dermed skabe tryghed for borgerne i den del af kommunen. De ydre klitdiger og indre diger vil stå som en stærk mur, når fremtidens storme rammer Strandparken, og det er et kæmpe skridt for borgerne bagved, udtaler Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), i pressemeddelelsen.

Det er planen, at anlægsarbejdet for kystbeskyttelsesområdet starter i 2027 og projektet forventes afsluttet inden 2030.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google