Andet overfald på få dage: Fængselsbetjent stukket i maven af indsat
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Ifølge Fængselsforbundet er der tale om det andet overfald i Vestre Fængsel på få dage. I weekenden blev en anden fængselsbetjent således overfaldet. Her blev betjenten slået i hovedet med en jerngenstand og måtte efterfølgende syes.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er bekymret for situationen i Vestre Fængsel, som er presset af stor overbelægning.
- Det rammer de indsatte, at betjentene mangler mulighed for at påvirke dem i en positiv retning. Vi har ikke ikke tid til relationsarbejde og kulturforståelse – hele grundkernen i vores arbejde. Og det øger risikoen for konflikter, siger han.