En af de borgere, der risikerer at blive ramt af den lovgivning, som et ny borgerforslag forsøger at ændre, er Asif Mehmood.
Han har boet i Mjølnerparken i København i 26 år. Men nu skal den blok, han bor i, sælges fra til privat udlejning, og han og hustruen står derfor til at skulle flytte.
Det skyldes, at Mjølnerparken kom på den såkaldt 'hårde ghettoliste', da parallelsamfundspakken blev vedtaget i 2018.
- Jeg synes ikke, det er fair, at vi alle sammen skal smides ud, fordi der er 20 personer i området, der ikke kan finde ud af at påføre sig ordentligt. Der er mange dejlige familie, der bor her, og her er et rigtig godt fællesskab, siger Asif Mehmood til TV 2 Lorry.
Helt urimeligt, mener forening
Ifølge et borgerforlag, der har fået mere end 50.000 underskrifter og derfor skal behandles i Folketinget tirsdag 6. april, bør ghettolisterne helt afskaffes.
Det samme skal den lov fra 2018, der gør det muligt for regeringen at tvinge almene boligforeninger til at nedrive eller frasælge boliger, hvis de i mere end fem år lever op til de kriterier, der gør, at boligområdet kan betegnes som en ghetto.
Foreningen Almen Modstand kæmper imod ghettolovgivningen og har været med til at stille forslaget.
- Jeg mener, det er helt urimeligt at tvangsflytte tusindvis af mennesker. Især fordi vi kan se, at det går bedre og bedre også på de kriterier regeringen og Folketingets side, siger Jean Thierry fra Almen Modstand, som også stiller op for Enhedslisten til Københavns Borgerrepræsentation.
R: Bulldozere får ikke folk i uddannelse
Det er blandt andet antallet dømte, antallet ikke vestlige indvandrere, uddannelsesniveaet og antallet arbejdsløse, der afgør, om et boligområde betegnes som ghetto.
Da reglerne blev indført i 2018 havde Mjølnerparken ligget på ghettolisten de foregående fire år.
Derfor blev området klassificeret som en hård ghetto, og der blev iværksat en udviklingsplan, der blandt andet medførte, at 260 boliger skulle sælges til privat udlejning.
Både Enhedslisten og Radikale Venstre støtter borgerforslaget.
- Vi støtter borgerforslaget. Det vigtige er jo at få mennesker ud af kriminalitet og ind i job og uddannelse. Der har vi svært ved at se, at det skulle få folk i job og uddannelse at rulle bulldozeren ud rive boliger ned, siger Kristian Hegaard, som er udlændinge- og integrationsordfører for Radikale Venstre.
God samfundsborger
Asif Mehmood har kørt taxa i mere end 20 år. Nu arbejder han på Statens Serum Instituts testcenter, hvor han arbejder med covid-19-tests.
- Jeg har aldrig været arbejdsløs, og jeg betragter mig selv som en god borger, siger han til TV 2 Lorry.
Han har tre piger, som alle er vokset op i Mjølnerparken. De bidrager alle, ligesom deres far, til samfundet.
- Den ene har læst statskundskab, en vil være gymnasielærer, og den sidste er skolelærer, siger Asif Mehmood og stråler af stolthed.
Flertal imod
Men trods borgerforslagets 50.000 underskrifter har et stort flertal af partierne allerede meldt ud, at de ikke vil ændre de nuværende regler.
- Vi synes, at det er en god lovgivning, som et bredt flertal i folketinget vedtog, og som vi allerede nu kan se meget positive resultater af ude i boligområderne, siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund til TV 2 Lorry.
Så du tror ikke på, at man kan løse de her udfordringer udelukkende med gulerod? Altså ved frivillig fraflytning og forbyggende arbejde. Der skal også noget pisk til?
- Det viser erfaringerne jo. De sidste to år er der sket utrolig meget i forhold til, hvad der er sket de sidste 30 år. Derfor er det jo bare positivt, at den indsats, som et bredt flertal i Folketinget vedtog, nu giver frugt, siger Rasmus Stoklund.
Frygter fremtiden
Asif Mehmoods kone er både hjerte- og nyrepatient. Hun skal på hospitalet i flere timer fire gange om ugen. Hospitalet ligger fem minutter fra parrets hjem. Parret har derfor svært ved at overskue at skulle flytte et andet sted hen.
- Hvorfor skal vi flyttes ud herfra? Det er helt uforståeligt. Vi har hele tiden de her tanker omkring, hvor vi skal bo henne, siger Asif Mehmood.