Oversigt

Seneste nyt

Beboere vil stoppe byggeplaner på centralt Frederiksberg-hjørne

En gruppe beboere fra Henrik Ibsens Vej og Vesterbrogade har iværksat en underskriftindsamling mod et planlagt byggeri på hjørnet af Platanvej og Vesterbrogade.

Det skriver KøbenhavnLIV.

Beboerne frygter, at et markant højere byggeri i området på fem-seks etager til boliger og erhverv samt en tre-fem etagers høj beboelsesejendom med almennyttige boliger på den ubebyggede grund på Henrik Ibsens Vej 39 vil gå ud over lyset, luften og livskvaliteten og deres grønne gård-miljø.

- Vi vil ikke have, at Frederiksberg ender som 'Den sorte firkant' (en del af Indre Nørrebro, red.), siger Jonas Blume Vollandt, der er medinitiativtager til underskriftsindsamlingen til  KøbenhavnLIV.