Det fortæller Michael Jonsen, der er vagtchef hos Hovedstadens Beredskab til TV 2.
- Der er nogle personer strandet på Helsingørmotorvejen og Lersø Parkallé, hvorfra de ikke kan komme videre, siger han.
En del af bilisterne har selv forladt bilerne, fortæller vagtchefen. Men enkelte er altså ikke i stand til at komme ud, og de skal have hjælp af beredskabet.
- Så skal der et hold overfladereddere derhen, så de kan hjælpe dem ud, siger Michael Jonsen.
Indtil videre vil beredskabet ikke begynde at pumpe vandet væk.
- Lige nu gør vi ikke noget, vi venter lige og ser, om det kan komme væk af sig selv. Det, der skal tages hånd om, er at få de mennesker, der sidder i bilerne, ud, siger Michael Jonsen.
Hvis man er på vej mod en vej med meget vand, skal man tænke sig godt om, lyder opfordringen.
- Man ikke skal ikke køre igennem steder, hvor man ikke kan se vanddybden, siger han.
Derudover har beredskabet har modtaget en del henvendelser fra personer, der har problemer med vand i private boliger. Men i de tilfælde, er det forsikringsselskabet, der skal kontaktes.