Danmarks dyreste skole forsinket igen og igen

Landets dyreste skolebyggeri i Ørestad på Amager bliver forsinket igen og igen. Imens vokser frustrationen og vreden hos forældre, der nu savner en ordentlig skole til deres børn.

Sabrina Jakobsen bor med kæresten og deres to børn i samme kvarter som Royal Arena (tv) og lige ved siden af ligger det skolebyggeri, som nu er voldsomt forsinket.
Foto: privatfoto

Sabrina Jakobsen flyttede i 2019 sammen med sin kæreste og deres tre år gamle tvillinger til Ørestad i København, hvor trygge, grønne omgivelser og godt nærmiljø havde stor betydning for deres valg. 

Men der var endnu en faktor, der var afgørende.

- Det var skolen. Der er trygt for børn her. Vi bor nær Royal Arena, og skolen bygges i samme område, så børnene kan gå derhen, fortæller Sabrina Jakobsen til TV 2 Kosmopol.

Og skolen - det er ikke en hvilken som helst skole. Arena - Skole og Fritid som projektet hedder, er et megabyggeri med plads til 1200 børn, svømmehal og sportsfaciliteter. 

Prisen gør projektet til Danmarkshistoriens formentlig dyreste skolebyggeri - 800 millioner kroner.  Men byggeriet er forsinket - og nu ser det ud til, at der bliver tale om to års forsinkelse - måske mere. Imens er Sabrinas to børn blevet otte år gamle, og de har aldrig set indersiden af det skoleprojekt, der lokkede familien til at investere i en dyr lejlighed i Ørestad.

- Vi vidste godt, at skolen ikke ville stå klar til børnenes skolestart, og at de derfor skulle være i nogle barakker. Kommunen kalder dem pavilloner, for det lyder pænere. Men lad os kalde dem det, de er. Og problemet er, at der går børnene endnu, siger hun.

Børn i barakker

For Sabrina Jakobsen taler om barakker, med alt for mange børn på alt for lidt plads. Om klasselokaler, der bliver steghede i sommersolen - og iskolde om vinteren.  Hun taler om støj. Om dygtige lærere og pædagoger, der siger op, og om børnenes trivsel, der ifølge målinger er dårligere end den gennemsnitlige trivsel for københavnske børn.

I det private ville folk ikke kunne blive siddende på deres poster, hvis et projekt blev udskudt som det her.

— Sabrina Jakobsen, Ørestad

Men hvad synes du, kommunen skal gøre? Den har jo helt sikkert ingen interesse i, at projektet er forsinket?

- Jeg kender ikke alle reglerne. Men nu kommer der flere børn, og derfor skal der købes flere barakker til dem. De penge kunne måske smides i puljen og bidrage til mere arbejdskraft, så projektet bliver hurtigere færdigt. Jeg er ikke naiv,  men tænker bare, når man putter så mange penge i et byggeri til 1.200 børn, så må der være nogen, der sætter sig på det og holder skarp øje. I det private ville folk ikke kunne blive siddende på deres poster, hvis et projekt blev udskudt som det her - igen og igen, siger hun.

Der skulle for længst have været adgang til Arena Skole og Fritid, som kæmpeprojektet hedder. Men byggehegnene ser ikke ud til at blive fjernet foreløbig.
Foto: privatfoto

Sabrina Jakobsen har i en følelse af frustration og afmagt skrevet til Jakob Næsager, der er konservativ børne- og ungdomsborgmester i København. Her beskriver hun sine børns situation og de ulemper, der er ved den midlertidige barakløsning. Og så efterlyser hun svar.

Borgmester: Jeg presser på

TV 2 Kosmopol har bedt borgmesteren om det samme, men han melder hus forbi, for i et byggeri af den kaliber, som skolebyggeriet i Ørestad er, er der flere forvaltninger indover.

Der går ikke en uge, hvor jeg ikke presser på.

— Jakob Næsager (K), børne og ungdomsborgmester

- Jeg synes da, at det her er megafrustrerende. Men det er sådan at jeg - og skolen - er lejere i bygningerne. Det er økonomiforvaltningen, der har kontrakten med entreprenørerne. Vi spørger og spørger der, hvilke muligheder, de har for at speede projektet op. Og jeg ved, at det hollandske firma, der står for projektet, nu får dagbøder. Vi har også foreslået, at entreprenøren bliver skiftet ud, siger Jakob Næsager til TV 2 Kosmopol.

Han stiller sig lidt undrende over for børnenes dårlige forhold i barakkerne, idet han påpeger, at kommunen betaler for ordentlige forhold, hvor både ventilation og opvarmning indgår. Og jævnligt rykker han for færdiggørelse.

- Der går ikke en uge, hvor jeg ikke presser på for, at der skal ske noget, siger han.

Brandlukninger skyld i forsinkelse

Årsagen til den nuværende forsinkelse er, at kommunen har konstateret fejl på bygningens brandlukninger. 

Brandlukninger er, skriver Københavns Kommune,  "sikkerhedsforanstaltninger, som er designet til at forhindre spredning af brand og røg gennem åbninger i vægge, gulve eller lofter i en bygning".

Kommunen tilføjer, at alle brandlukninger nu skal efterses. Derefter skal de inspiceres og kontrolleres af en brandrådgiver. Og i sidste ende skal de godkendes af teknik- og miljøforvaltningen.

Men det er økonomiforvaltningen, der har ansvaret for håndteringen af byggeriet. 

Vi har spurgt økonomiforvaltningen ind til problemerne med byggeriet.

Der er meldinger om at skolen end ikke kan tages i brug fra august 2025. Hvornår er det, som økonomiforvaltningen ser det, realistisk at regne med at skolen åbner? 

- Der er forsat en konstruktiv dialog mellem parterne, men Økonomiforvaltningen ved Byggeri København kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår skolen bliver klar til indflytning. Vi melder først en ny dato ud, når der er indgået en aftale med totalentreprenøren BAM Danmark, på baggrund af en tidsplan for færdiggørelsensom er kvalitetssikret og vurderet realistisk af Byggeri København.

Jeg ønsker dig held og lykke med din artikel.

— Arno Pronk, BAM Danmark

Kommunen lægger heller ikke skjul på, at det er totalentreprenøren, BAM Danmark, der har ansvaret.

Hvad gør I for at skubbe på? Jakob Næsager siger, at der er taget dagbøder i brug? Hvor store er de?

- Byggeri København har rettet krav mod totalentreprenøren BAM Danmark i form af dagbøder som følge af forsinkelsen. Byggeri København kan ikke oplyse om kravets samlede størrelse, da der er tale om en verserende sag, og byggeriet ikke på nuværende tidspunkt er afleveret, hvorfor kravet opgøres løbende.

Kan man skifte entreprenøren ud?

- Det er på nuværende tidspunkt Byggeri Københavns vurdering, at man opnår de bedste betingelser for at minimere forsinkelser og fordyrelser af byggeriet ved, at BAM færdiggør projektet.

Økonomiforvaltningen bekræfter også, der bruges dagbøder over for BAM Danmark.

Men trods bøder, så er tidshorisonten for, hvornår Sabrinas to børn kan indtage Danmarks dyreste skole sammen med klassekammeraterne helt og aldeles uvis.

Hjælper det at tilføre flere penge til projektet – for at sætte tempoet i vejret?

- Totalentreprenøren, BAM Danmark, som har det overordnede ansvar, har inddraget specialister og yderligere bemanding til kontrol og udbedring mhp. at minimere forsinkelsen. Entreprenøren vil bære de økonomiske omkostninger, der er forbundet med en forsinkelse af den konkrete byggesag.

Har kommunen haft den fornødne kontrol med byggeriet undervejs – der er trods alt tale om Danmarkshistoriens dyreste og vel også mest ambitiøse skolebyggeri.

- Forsinkelsen skyldes, at der er konstateret fejl på flere brandlukninger i bygningen, og de skal alle gennemgås og eventuelle fejl skal udbedres og godkendes, før skolen kan tages i brug. Brandlukninger udføres ofte sent i byggefasen og er samtidig noget, der er stort fokus på – da alle byggerier skal godkendes af brandmyndighederne, før ibrugtagningstilladelse kan udstedes. Økonomiforvaltningen ved Byggeri København modtog delvis dokumentation for brandlukningerne fra entreprenøren i starten af juni 2024. Byggeri København gennemgik dokumentationen, som viste, at en lang række brandlukninger beklageligvis ikke var udført korrekt.

- Københavns Kommune har løbende ført kontrol med byggeriet og har fra start haft en ekstern bygherrerådgiver til at føre tilsyn med projektet. Byggeri København har som følge af projektets udvikling tilkøbt bygherrerådgiver til at føre skærpet tilsyn med planlægning, design og udførelse. Skærpet tilsyn bevirker, at bygherrerådgiver førerekstra tilsyn med projektet og sidder sammen med to repræsentanter fra Byggeri København i skurbyen ved byggepladsen flere dage om ugen.

Sabrina Jakobsen ryster på hovedet over forsinkelserne.

- Vi betaler meget for at bo her i området. Så må vi også kunne have en forventning om, at kommunen udbygger det, så det bliver attraktivt. Man skal være lidt skarpere her. Ørestad er fyldt med parkeringshuse, og selv om det er mere enkelt at bygge et parkeringshus, så må man sige, at bilerne holder bedre parkeret, end vores børn er.

Ingen kommentarer!

Totalentreprenøren på byggeriet er det hollandskejede selskab, BAM Danmark. 

De stod også bag  et skolebyggeri på Sluseholmen i København,  og de er totalentreprenør på endnu et skolebyggeri ved Kødbyen på Vesterbro i København. Dette er også forsinket.

TV 2 Kosmopol har kontaktet direktøren for BAM Danmark, Marinus Frederik Robert de Jonge, for at spørge til selskabets tidsplan for projektet i Ørestad, men han meddeler, at han ikke har kommentarer og henviser til pressechefen i moderselskabet, Royal BAM Group, der ligger i Bunnik, Holland.

- Det er vores politik ikke at kommentere igangværende projekter, så vi må henvise til kunden (Københavns Komune, red.). Men jeg ønsker dig held og lykke med din artikel,  lyder det fra pressechef Arno Pronk.

Og hvor den ansvarlige entreprenør ikke vil sige noget om færdiggørelsen, og Københavns Kommune ikke kan sige noget om færdiggørelsen, bliver Sabrina Jakobsens børn ældre og ældre, mens de fortsætter deres skolegang i midlertidige barakker.

Men måske kan de starte i splinternye lokaler på Arena Skole og Fritid til august næste år.

Måske.

Foto: Rubow Arkitekter og Nøhr & Sigsgaard Arkitekter
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Sanjay Shah får 12 års fængsel

Sanjay Shah får konfiskeret mere end syv miliarder kroner og frakendes retten til at indgå i erhvervsledelse.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sanjay Shah idømmes 12 års fængsel for milliardbedrageri begået mod den danske statskasse. Dommen er afsagt torsdag ved Retten i Glostrup.

Den 54-årige brite var iført nissehue, da han trådte ind i retslokalet kort før klokken 16 torsdag. Men det var ikke en domsol i gavehumør, han blev mødt af.

Ud over fængselsstraffen blev shah udvist af Danmark og frakendt retten til at indgå i erhvervsmæssig ledelsessammenhæng.

Han fik derudover konfiskeret et beløb på mere end syv milliarder kroner. Det nøjagtige beløb er 7.220.184.697.

Sanjay Shah valgte på stedet at anke dommen. Han vil frifindes eller have en mildere straf, oplyser advokat Kåre Pihlmann.

Retten har vurderet, at Sanjay Shah havde en helt central rolle i det svindelnummer, som lænsede statskassen for milliarder af kroner, fortæller retsformand Nanna Blach i forbindelse med domsafsigelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Regeringen vil have flere solceller på lejligheders tage

Folketinget afsætter nye millioner til at hjælpe solceller op på lejligheders tage.

Fra 2025 til 2030 vil der være gennemsnitligt omkring 8,6 millioner kroner årligt i puljen, som kan søges fra næste år.

- Det er arealer, der står uudnyttet hen, og hvor det kan give mening at opsætte solceller til lokal elproduktion tættere på, hvor energiforbruget er, siger Linea Søgaard-Lidell, klimaordfører for Venstre.

Det private marked har i højere grad skelet mod marker, enge og store, flade tage på eksempelvis lagerbygninger eller industri. Taget på en etageejendom kan ofte være for ukurant med sine kviste og skorstene til, at der for alvor er god forretning i at etablere solceller.

- Vi vil gerne tilskynde, at man kommer mere med i byerne, siger Linea Søgaard-Lidell.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Antidepressiver under graviditet kan påvirke barn efter fødslen

Gravide, der stopper med at tage antidepressiv medicin under graviditeten, har færre indlæggelser af deres nyfødte børn.

Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut.

Man understreger dog, at behandling af depression under graviditet er afgørende for mange kvinder, og at sværhedsgraden af depressionen også kan spille en rolle i forhold til resultaterne af studiet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

29-årig dømt for bombesprængning ved HA-klubhus

En 29-årig mand er torsdag fundet skyldig i en sag om en bombesprængning ved et klubhus i Københavns nordvestkvarter, der tilhører Hells Angels.

Det skriver Ekstra Bladet.

Han er ifølge avisen blevet idømt seks år og seks måneders fængsel ved Retten på Frederiksberg.

Det var 9. september klokken 05.35 sidste år, at sprængningen ved rockerklubhuset skete. Sprængningen medførte blot materiel skade.

Som led i dommen blev manden, der har kurdisk baggrund, udvist af Danmark. Han ankede dommen på stedet, skriver Ekstra Bladet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet løfter sløret for mystisk politiaktion

To virksomhedsejere fra henholdsvis København og Næstved og en 41-årig mand, der er tidligere ledende medlem af en forbudt rockergruppering, er torsdag blevet anholdt.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den 41-årige er sigtet for narkohandel og hvidvask, mens de to virksomhedsejere er sigtet for hvidvask.

Beløbet for hvidvasken er endnu ikke opgjort.

De tre personer er blevet anholdt i det, politiet omtaler som en stor aktion.

Aktionen er sket i et koordineret samarbejde med blandt andet Forsvaret, Hjemmeværnet, Skattestyrelsen, flere politikredse og vurderingseksperter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Flere heste døde af mystisk forgiftning i Nordsjælland

Arkivfoto: Disse heste er ikke ramt af den mystiske forgiftning.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En indtil videre ukendt forgiftning har ramt en række heste i blandt andet Nordsjælland, og flere er døde.

Det har fået nordsjællandske dyrlæger, Landbohøjskolen og Fødevarestyrelsen til at undersøge sagen, men ind til videre er det et mysterie, hvad der har udløst de voldsomme forgiftningssygdomme, skriver Sjællandske Nyheder.

Mediet har talt med Tanya Juul Kjær, der driver et stutteri nær Mårum i Gribskov, efter at hun har lavet et Facebookopslag, hvori hun skriver om de syge og døde heste.

- Jeg har skrevet om, at vi har haft det her mærkelige forløb hos mig, og jeg kan se på mange af de svar, jeg får på mit opslag, at der er flere lignende historier rundt omkring i landet, siger Tanya Juul Kjær.

Hun forklarer, at de på stutteriet inden for de seneste 2-3 uger har haft flere heste, der har udvist de samme symptomer, heraf to, som er døde og én, som har været indlagt på Landbohøjskolen. Derudover har Tanya Juul Kjær talt med hesteejere i både Helsinge samt Melby i Halsnæs Kommune, som har haft heste med lignende symptomer.

De ramte heste har udvist kolik-lignende symptomer i form af mistet appetit, nedstemthed og at de skraber og ligger ned. Men hvor en del af 'kuren' på kolik hos heste er motion, så har det i disse tilfælde udløst endnu flere symptomer, skriver Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mikkel faldt på knæ foran elefanterne

Her falder Mikkel på knæ og frier til Frida.
Foto: København Zoo

Den 12. december for 12 år siden mødte Mikkel Hannesbo og hans kæreste Frida hinanden, da de begge arbejdede med elefanter i Thailand.

Sød musik opstod, og snart bliver de to smedet sammen i ægteskabets bånd.

34-årige Mikkel Hannesbo fra Frederiksberg overraskede nemlig kæresten med et frieri foran elefanterne i ZOO i dag torsdag – altså præcis 12 år efter, at de mødte hinanden.

Under en rundvisning, som Mikkel havde booket og på forhånd aftalt med Zooguiden, faldt han på knæ og stillede det store spørgsmål. Og som du nok har gættet, sagde hun ja.

- Jeg har været ret nervøs op til dag, om det hele ville lykkes. Men det kunne ikke være gået mere perfekt, siger Mikkel Hannesbo.

København Zoo har fået lov til at viderebringe billeder af det lykkelige par.

Og herfra kan vi kun sige tillykke.

Foto: København Zoo
Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tre medarbejdere fra Dagbladet Børsen kendt skyldige

Tre tidligere ansatte på Dagbladet Børsen findes torsdag skyldige i at have overtrådt straffeloven, da de ansøgte staten om kompensation for tab under corona-krisen.

Københavns Byret idømmer mændene fængsel i ti måneder hver. Men de skal ikke afsone bag tremmer. Straffen gøres betinget af, at de udfører samfundstjeneste i 150 timer.

Desuden straffes de med tillægsbøder på 570.000 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google