Den svenske miljøministers skarpe kritik af Lynetteholm-anlægningen med dets tilhørende dumping af store mængder slam i Køge Bugt bør få regeringen til at sætte det enorme projekt på pause.
Det mener teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune, Line Barfod (EL).
- Stod det til mig, skulle man sætte det på pause. Så kan man afklare, om borgerne vil det, hvad naboerne siger, og hvilke alternativer, der er. Jeg ser med henvendelsen en mulighed for, at der kan være et flertal i Folketinget, som vil have belyst det meget bedre. Måske endda også nu, mens vi ser en global energikrise, siger Line Barfod til TV 2 Lorry.
Enhedslisten-borgmesteren mener desuden, at den svenske ministers brev til Danmarks regering er et udtryk for, at ”man i Sverige tager havmiljø mere alvorligt, end man gør i Danmark”.
- Jeg kan sagtens forstå, at hun (Annika Strandhäll, red.) reagerer og siger så skarpt fra til den danske regering. Folketinget skal lytte til, hvad vores naboer siger i forhold til projektet. Det gælder Sverige, men det har tidligere også være andre Østersølande. Det er hele Østersøen, som kan blive ødelagt af det her projekt, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Svensk minister: Dumpningsplads i Køge Bugt upassende
Den 18. marts 2022 modtog regeringen et brev stilet til transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) fra den svenske miljøminister Annika Strandhäll – der i øvrigt er fra den svenske pendant til Socialdemokratiet.
Flere politikere i den svenske Riksdagen har gennem længere tid har presset på for at få ministeren til at gå forrest og kritisere dumpningen af forurenet mudder i Køge Bugt – en dumpning som både miljøorganisationer og eksperter i Danmark også har kritiseret – og nu er det sket.
Det skriver Byrummonitor og Danmarks Radio.
Begge medier bringer uddrag fra brevet, hvori det står klart, at man fra svensk side ikke er tilfredse med dumpningen af den forurenede slam, som ifølge eksperter kan kvæle både fisk og den ellers unikke og frodige havbund i Øresund.
- Jeg vil med dette brev gøre klart, at resultatet af miljøovervågningen af den pågældende dumpning ikke har ændret de svenske myndigheders indstilling til dumpningspladserne, skriver ministeren ifølge Byrummonitor.
Samtidig kommer ministeren med konkrete krav til de danske myndigheder:
- Før den næste dumpningsperiode skal man for det første vælge en anden håndtering af muddermasserne, eftersom dumpningspladserne i Køge Bugt ikke er passende. For det andet må miljøovervågningsprogrammet for dumpningen skærpes, så man kan minimere dumpningens miljørisici.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Lynetteholm - kort fortalt
- Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig halvø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
- I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Halvøen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København.
- Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
- Fra 2021 skal den kunstige halvø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
- Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført Lynetteholm-projektet, mens et flertal i Folketinget har stemt for en anlægslov, der muliggør selve halvøens opførelse.
EL-borgmester vil lægge pres på Christiansborg
Line Barfods modstand over for Lynetteholm-projektet er ikke specielt opsigtsvækkende. Under valgkampen ved sidste års kommunalvalg var Barfod såvel som Enhedslistens andre kandidater ganske udtalte i deres kritik af det enorme anlægsprojekt.
Samme linje har partiet på Christiansborg lagt, hvor folketingsmedlemmerne har stemt imod blandt andet anlægsloven for Lynetteholm.
Det er dog første gang, at Line Barfod som fagborgmester for det ressort i Københavns Kommune, der tager sig af Lynetteholm-anliggender, udtaler sig kritik over for projektet.
Som teknik- og miljøborgmester vil Line Barfod derfor forsøge at påvirke beslutningstagerne i Folketinget, hvor de store og gældende beslutninger vedrørende Lynetteholm træffes.
- Og så vil jeg tage det op i Borgerrepræsentationen sammen med de andre partier, så vi kan se på, om vi kan være med til at standse Lynetteholm, indtil vi har det fulde omfang af konsekvenserne – og se på alternativerne, siger hun.
Mens Københavns Kommune – hvor et politisk flertal uden Enhedslisten bakker op om Lynetteholm – ikke kan træffe afgørende beslutninger om den kunstige ø, så har Line Barfods forvaltning dog ansvaret for at sikre infrastrukturen på land til og fra byggepladsen i Øresund.
- Og der kan vi godt se på, hvad der skal ske, siger fagborgmesteren uden at komme nærmere ind på konkrete tiltag.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Politisk analytiker: Stort slagsmål mellem kommune og ministerie i vente
Ifølge TV 2’s politiske kommentator Hans Engell kan Line Barfods udtalelser tolkes som et varsel om en potentiel konflikt mellem Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Transportministeriet.
- Det slagsmål, man nu er på vej ind i, er kun begyndelsen på et formentlig langt forløb. Nu bliver det spændende at se, hvor Rådhuset i København egentlig er henne. Det er den mest alvorlige styrkeprøve, siger Hans Engell og fortsætter:
- Kan Barfod lægge en linje – og hvor går den i så fald? Barfod er erklæret modstander af Lynetteholm – men hvordan positionerer hun og Enhedslisten sig? De er store i København, men der er også mange fortalere for projektet i Københavns Borgerrepræsentation. Men det er hendes forvaltnings ressortområde (at udstede miljøgodkendelser, red.).
Hans Engell påpeger, at selve lovgivningsdelen omkring Lynetteholm ligger hos Transportministeriet, men:
- De kan ikke tvinge projektet igennem med en lov, hvis Københavns Kommune ikke udsteder miljøgodkendelser til arbejdet. Så hvis der kommer krig mellem Transportministeriet og Københavns Kommune, får vi nogle meget store kompetencestridigheder at se.
