Oversigt

Seneste nyt

Demonstranter blokerer flere indgange til universitet

En gruppe demonstranter har fredag formiddag spærret flere indgange til Københavns Universitet.

I følge TV 2 Kosmopols fotograf på stedet drejer det sig om flere mindre grupper af unge demonstranter, der med bannere spærrer seks indgang til universitetet i centrum af København.

Der bliver råbt slagråb som "befri Palæstina", mens demonstranterne vifter med palæstinensiske flag.

Politiet er til stede ved universitetet.

TV 2 Kosmopol har været i kontakt med universitetets kommunikationsansvarlige, som meddeler, at Københavns Universitet ikke har kommentarer til demonstrationen for nuværende.