Den Blå Planet takker for stor opbakning, men kan ikke afblæse krisen endnu

Den Blå Planet takker nu danskerne for en massiv opbakning hen over sommeren. Alligevel er krisen ikke afblæst, lyder det fra akvariets direktør.

Den Blå Planet i Kastrup har, sagt på moderne dansk, haft røven i vandskorpen siden den første corona-nedlukning. 

En af landets største turistattraktioner har måtte kæmpe for sin overlevelse og mindeligt bede danskerne om en økonomisk håndsrækning. 

Håndsrækningerne og besøgene strømmede ind og nu takker Den Blå Planet for den store opbakning akvariet har modtaget over sommeren. 

- Hele sommeren har vi faktisk haft dobbelt så mange danske besøgende, end vi normalt har, fortæller en taknemmelig Jon Diderichsen, der er administrerende direktør for Den Blå Planet til TV 2 Lorry. 

På grund af den økonomisk krise har Den Blå Planet været nødt til at tænke meget alternativt. Og det ser man frugten af nu:

- Vi genåbnede d. 21. maj, og der havde vi et meget, meget lavt gæstetal helt frem til starten af sommerferien, hvor vi havde været nede på omkring 35 procent af det antal gæster, vi normalt har. Og det kan man altså ikke drive Den Blå Planet for, så derfor igangsætte vi en kampagne, hvor vi bad danskerne om at besøge os, og det har vi haft meget succes med, forklarer han

Som en del af kampagnen oprettede Den Blå Planet annoncer på Den Blå Avis, hvor de foregav at sælge flere af deres dyr, heriblandt en blæksprutte og en havodder.

Det endte også med at en dansk bitcoinmilliardær donerede 560.000 kroner til stillehavsblæksprutten Otto og Den Blå Planet.

Krisen er ikke afblæst

Selvom Den Blå Planet har oplevet en positiv fremgang hen over sommeren, kan de, ifølge akvariets administrerende direktør, ikke afblæse krisen endnu.

- Normalt kommer der jo 300.000 internationale gæster og med de udmeldinger, der kommer, blandt andet fra Wonderful Copenhagen, om, at vi skal forvente, at 2019-turistniveauet i København først vender tilbage i 2025, så er der desværre meget lang tid til, og det gør mig meget urolig, siger Jon Diderichsen.

På grund af de lange udsigter til en normal hverdag på Den Blå Planet, vil de fortsætte med at rysten posen i kampen om overlevelse.

- Vi skal tænke alternativer igen, og skaffe nogle flere midler og gøre mere opmærksom på, hvad der skal til økonomisk for, at vi kan klare os hen til, at turisterne er tilbage. Vi fortsætter arbejdet med ufortrødent energi, så vi fortsat vil være her, lyder det fra direktøren.

På Facebook takker Den Blå Planet for hjælpen og de mange donationer, de har modtaget, efter de i et reklamestunt satte fisk og bløddyr til salg. Men situationen er fortsat kritisk, lyder det fra direktøren.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik