- Jeg er ved at brænde indeni, og jeg er så nervøs, spændt og stresset, lyder det fra Frederik Taus.
Han er netop blevet færdiguddannet designer på Det Kongelige Akademi og har masser af se til, da vi stopper ham 20 minutter inden starten på det show, hvor hans og årgang 2021's afgangskollektion skal vises frem for verdens modepresse.
- Der kommer nogle rigtige vigtige personer i modebranchen, som jeg kan være spændt på, hvordan de tager det ind, siger han.
TV 2 Lorrys YouTube-redaktion har fulgt Frederik Taus op til og under showet til modeugen. Se videoen her.
På tøjet står der skrevet, at det er herretøj, det lover han.
- Hvis jeg nu siger, at det er herretøj, selvom det er utroligt feminint og borderline kvindetøj, hvordan vil verden så opfatte det? spørger han.
- Hypermaskulintet og hyperfemininitet er stadig fede værdier, som jeg ikke synes, vi skal glemme, og som jeg stadig ser en plads til, men ikke i kønskasser, siger han.
Opgør med hvem, der går i hvad
Det ikke er nyt, at vi deler garderober.
Modehistoriker Marie Riegels Melchior nævner blandt andet designeren Coco Chanels brug af jersey i 1910’erne, som eksempel på brud med kønsnormer i mode. Jersey var dengang et materiale, som primært blev brugt til mænds sportstøj, men som Chanel derfra anvendte i tøj til den moderne, selvstændige og moderigtige kvinde.
Og i slutningen af 1960'erne vandt unisex påklædningen, hvor mænd og kvinder klædte sig ens i cowboybukser, skjorte, annorak og snøresko i læder, frem.
Det var en reaktion på den herskende, borgerlige norm for kønnenes påklædningsmæssige forskelle, fortæller Marie Riegels Melchior.
Men spoler vi frem til nutiden til den københavnske modeuge, der netop er blevet afholdt, fik opgør med hvem, der går i hvad, særligt fokus.
- Generelt synes jeg, at der virkelig er kommet smæk på den dagsorden. Tidligere har vi set mandlige skikkelser i kvindelige silhuetter, men det er der blevet skruet gevaldigt op for, siger journalist og anmelder på modesitet Fashion Forum, Mikkel Lind Sorgenfrey.
- Vi kommer til at se endnu mere af det, der allerede sker. Strømingen bevæger sig i retningen af endnu mere kønsinklusion, spår han.
En utopi
Hele årgang 2021 afrunder deres uddannelse med et show under modeugen. Her er modellerne valgt ud fra at kunne passe de færdiguddannedes tøj og ikke på baggrund af deres køn.
Frederik Taus fortæller, at han selv har selv oplevet ubehagelige situationer, når han går klædt, som han har lyst til i eksempelvis høje hæle og kjole.
Og han får også tilkendegivelser af den ene og den anden slags, når han lægger billeder af det, han designer, på sociale medier.
- Jeg har fået en besked, som siger: "Det her er der der jo ikke nogen, der vil gå i". Det ville mange opfatte som negativt. Jeg synes, det er megafedt, fordi det betyder, at han er blevet provokeret og rørt af det på en eller anden måde, siger Frederik Taus, der mener, at vi har langt igen før, at vi kan gå klædt præcis, som vi vil.
- Mine designs er min utopi. Jeg designer til, hvordan jeg ønsker verden skal være og ikke så meget, hvordan den er i dag, siger Frederik Taus og fortsætter:
- I fremtiden går folk forhåbentlig bare klædt, som de har lyst til.
Frederik Taus er et navn, som Frederik Gammerath bruger.
