Eatery, madhus og brasserie: I København er en restaurant ikke længere bare en restaurant

Det kan være svært at afgøre, hvad man kan få serveret på en restaurant i København, hvis man kun har navnet at gå ud fra. TV 2 Kosmopol har samlet en liste og fået navnene oversat.

Har du nogensinde spist på et "brasserie", et "osteria" eller måske et "spiseri"? 

Københavns madscene er de seneste år blevet propfyldt med udenlandske eller specielle navne, som de færreste egentlig ved, hvad betyder. 

Og hvad er det nu lige, man kan forvente at få på bordet, når man besøger de forskellige steder?

I midten af 00'erne skulle man lede længe, hvis man ville finde et spisested, der hed noget andet end "restaurant".

I dag er det sjældent, at et spisested hedder noget, der nærmer sig "restaurant". Man kan endda blive i tvivl om, hvad det er for et sted, man kigger på.

quote I deres forsøg på at være uprætentiøse, bliver det bare meget prætentiøst

Martin Kongstad, forfatter og madanmelder

Martin Kongstad er forfatter, radiovært, journalist og ikke mindst madanmelder. 

Vi har fået hjælp af ham til at få afklaret, hvad navnene på spisestederne har af betydning.

Her er en liste over de mest udbredte navne, og deres forklaring ifølge Martin Kongstad.

1

Café:

Ifølge Martin Kongstad er en café et sted, man tager på for at drikke kaffe eller vin. De gjorde for alvor et indtog i Danmark tilbage i 1976. Martin Kongstad kalder det en "frankofil bølge".

- Det var et sted man tog hen for at drikke vin og lege franskmænd. Det kunne man ikke før.

2

Cafeteria:

Cafeteriaerne har været en genre for sig herhjemme. De var lidt finere end kaffebarerne, hvor man kunne få en ostemad og en kop kaffe.

Man begyndte at lave nogle større steder, hvor man kunne få større madder, og måske lå der en kold fiskefilet i en montre. Det er det, Martin Kongstad kalder for "færgemad".

Det er samtidig en betegnelse, man nu bruger, hvis man ikke vil kaldes for café. Ifølge Martin Kongstad er "café" blevet brugt så meget, at man ikke vil bruge det mere.

3

Brasserie og Bistro

I København ser man flere og flere spisesteder, der kalder sig for "brasserie" eller "bistro".

For Martin Kongstad er de to lidt hip som hap. Fælles for begge typer af spisesteder er, at maden er mere tilgængelig. Den er ikke så dyr, og det er ofte lidt mere "husmandskost".

- Det er bare noget fint fransk. Ingen aner, hvad det er. Ikke engang franskmændene har styr på, hvad der adskiller de to, siger Martin Kongstad.

For ham er den helt centrale forskel, at et brasserie ofte er større.

4

Osteria og Trattoria:

Det er spisesteder med italiensk mad, som er lidt en pendant til bistro og brasserie. Et osteria er lidt mere fornemt end et trattoria.

5

Gastropub

Gastropubs dukkede for alvor op i London tilbage i 90'erne, og man ser dem faktisk stadig ikke så meget i København.

Det er ifølge Martin Kongstad ganske almindelige pubs, der fik lidt lækre møbler og hyrede en god kok.

Det var en kæmpe trend i London i 90'erne og 00'erne, og flere steder fik Michelin-stjerner. Det var pubs, hvor man kunne få noget ordentlig, god mad.

6

Spisebar:

Spisebaren er kommet fra Japan. Flere restauranter i dag har det, og nogle er kun det.

Flere restauranter mistede omsætning på enkeltpersoner ved tomandsborde, og så indførte de spisebaren. Her kan gæsten sidde oppe i baren og spise sin mad.

Ifølge Martin Kongstad er spisebaren den helt store lige nu, som vi også skal forvente at se oftere.

7

Madhus:

Madhuse er steder, hvor dem, der spiser maden, ofte har været involverede i madlavningen. Ifølge Martin Kongstad er der ofte madkurser forbundet.

- Man kan godt kun spise på nogle af dem, men så er der nok nogen ude bagved, der lærer noget i et eller andet kursus, forklarer han.

8

Spiseri og Eatery:

Et "spiseri" eller et "eatery" hænger ofte sammen med grøntsagsbaseret mad.

Ifølge Martin Kongstad er navnet et forsøg på at gøre stederne lidt mere uformelle.

- Det er lidt et forsøg på at kommunikere, at her tager man det stille og roligt. Man laver mad, der er til at forstå, siger han.

9

Restaurant:

Restaurant er en bred betegnelse. Det er en overskrift for alle de steder, man taler om, når man skal spise ude.

Ifølge Martin Kongstad er de nye navne noget vildere, end de behøver at være. 

- I deres forsøg på at være uprætentiøse, bliver det bare meget prætentiøst. De ved jo godt, hvad det er, de laver. Vi ved bare, der er nogle mennesker, der ikke vil kalde sig restaurant, fordi de laver noget nyere eller mere moderne, uddyber han. 

Om man kalder det vinbar, bistro eller spiseri, går de nye navne ifølge Martin Kongstad ud på, at det at spise ude er blevet en mere social begivenhed, end det var førhen. 

Engang var det maden, der var i fokus. Nu er det dem, man spiser med. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik