Efter årelang konflikt: Nu er omstridt låge fjernet

En omstridt indhegning af havnefronten på Christianshavn er nu fjernet.

Boligselskabet Bo-Vita, der administrerer ejendommen på Strandgade 37-67, havde fået påbud om at tage hegnet ned inden 15. maj 2023. 

- Hegnet blev taget ned fredag inden fristen, siger ejendommens bestyrelsesformand Jan Hyttel til TV 2 Kosmopol. 

Tilbage i april stadfæstede Østre Landsret en dom fra byretten, der vedtog, at indhegningen er i strid med lokalplanerne og derfor skal fjernes.

Men selvom lågen i indhegningen er fjernet, så står der stadig metalstolper og et kort stykke hegn ud for ejendommen. 

- Det er planen, at det skal stå, som det står nu. Det er blevet accepteret flere andre steder inden for lokalplanen, ifølge Jan Hyttel. 

Lågen og dermed indhegningen er fjernet, men stolperne består. Er det en kommentar til dommen?

- Nej. Vi gør som landsretten siger, men det er for at forhindre, at der kører biler ind, og at folk parkerer, siger Jan Hyttel. 

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Til venstre ses den gamle indhegning, og til højre hvordan det ser ud i dag.

Striden om indhegningen begyndte tilbage i 2017, hvor det første påbud fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning blev givet. 

Hegnet blev dog ikke fjernet, hvilket resulterede i en politianmeldelse i 2020. 

Boligselskabet stævnede kommunen og sagen kom i byretten, der dømte hegnet ulovligt. 

Den kendelse blev taget i landsretten, som dog stadfæstede byrettens dom.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik