Lynetteholm-projektet er igen og igen blevet kritiseret for ikke at have inddraget borgerne i beslutningen om at anlægge en fremtidig kunstig ø i Øresund ud for Refshaleøen.
Onsdag aften gjorde By & Havn, der står bag Lynetteholm, et forsøg på at høre borgernes input.
Der blev nemlig holdt en borgersamling med 66 repræsentativt udvalgte borgere fra København og omegnskommuner. Frem til sommer skal de udarbejde anbefalinger til den videre byplanlægning omkring Lynetteholm.
Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, var til stede ved mødet, og hun lover, at borgersamlingens input vil blive brugt.
Kan du garantere, at anbefalingerne, som borgerne kommer op med, bliver fulgt?
- Vi har lovet højt og helligt, at behandle dem og sende dem videre til politikerne. Man kan være meget tryg ved, at vi tager det alvorligt, og det er input, der bliver brugt, siger Anne Skovbro til TV 2 Lorry.
Hun mener, at der stadig er mange beslutninger, som borgerne kan være med til at præge.
- Der er slet ikke blevet besluttet noget om byudvikling, metro eller østlig ringvej, siger Anne Skovbro som eksempler.
Kritik: Borgermøde mangler bindende mandat
Men kritikere af Lynetteholm giver ikke meget for det opsatte borgermøde.
Nicolas Woollhead er talsperson for gruppen 'Byen for borgerne – Stop Lynetteholm', og han kritiserer mødet for manglende mandat:
- De kan komme med nogle uforpligtende anbefalinger til By & Havn, og på den måde er der ikke noget som helst krav om, at de nogen som helst form for indflydelse. Vi vil kalde det skindemokrati, siger Nicholas Woollhead til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men hvad gør man i By & Havn, hvis de 66 udvalgte repræsentanter til borgermødet overordnet synes, at Lynetteholm er en dårlig idé?
- Det er noget politikerne skal tage stilling til. Det er politikerne, der har besluttet anlæg af Lynetteholm bredt repræsentativt i både Folketing og borgerrepræsentation – og de har også sagt, at de vil lytte til de anbefalinger, der kommer. Så det vil vi overlade til politikerne og til de gode forslag, som borgerne kommer med, siger Anne Skovbroe,
Skulle have været oppe til kommunalvalg
På trods af tidligere afholdte borgermøder og lovpligtige høringer om Lynetteholm er projektet igen og igen blevet kritiseret for demokratisk underskud.
- De mener, at de inddrager os ved at spørge os, hvor vi vil have fodboldbaner på den ø, men vi er aldrig blevet spurgt, om vi ville have øen i første omgang, siger Nicholas Woollhead.
Offentligheden hørte første gang om Lynetteholm-projektet ved et pressemøde i oktober 2018. I juni 2021 blev anlægsloven vedtaget, og i januar 2022 blev første spadestik taget.
Modstandere af Lynetteholm kritiserer, at københavnerne ikke har haft mulighed for at give deres mening til kende ved et kommunalvalg. For ved kommunalvalget i 2017 kendte offentligheden ikke til Lynetteholm, og ved kommunalvalget i 2021 var anlægsloven allerede vedtaget.
Nicholas Woolhead mener, at der skulle have været mere tid til at tale om projektet i offentligheden:
- Problemet er, at demokrati tager tid. Borgerne skal have tid til at diskutere hen over middagsborde, foreninger og i den brede offentlighed generelt. Den tid er der simpelthen ikke blevet givet, siger han.
