Emil laver snaps til 300 kroner per flaske: Franskmændene blander den med tonic

På Amager vinder et lille start-up destilleri internationale priser og franskmændene er vilde med deres akvavit. Men franskmændene gør skrækkelige ting med den - i hvert fald hvis man skeler til det klassiske danske frokostbord.

Emil Vang Ziirsen er lige nu i færd med at udleve en gammel iværksætterdrøm.

Sammen med to andre driver han nemlig destilleriet Nordic Ethanol, som producerer snaps, gin og rom. 

De stærke drikke har han tidligere vundet en fornem pris for, men selvom produkterne nyder stor anerkendelse, så er det ikke nogen guldkalv. 

- Måden man gør det på, det er, at man fortæller sin partner der ikke er noget løn i sigte det næste halv år. Så går der pludselig to år, og så siger man "skat - der går lige et halvt år mere", lyder det fra Emil Vang Ziirsen, da vi møder ham i Nordic Ethanols produktionslokaler på Amager.

Sammen med to Michelin-kokke

Han har allieret sig med to tidligere Michelin-kokke, og de tre har etableret sig i Kastrup, hvor de producerer gin, rom, og den danske klassiker, der er på bordet ved næsten enhver julefrokost - snaps.

- Vores flagskib er vores akvavit, der er lavet på dildfrø og dildspidser. Og så har den en bund af savtang. Tangen har den der dybe smag af hav, siger han og bliver ikke fornærmet, når man beskylder ham og de to kolleger for at være nørder i forhold til deres arbejde.

- Det er en velkommen kompliment at blive kaldt for nørd her, siger han.

I 2022 vandt virksomheden en pris for sin akvavit 'The Spirits Business, Speciality Taste Master', som er noget, der nærmer sig en Oscar i spiritusverdenen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Fransk løsning: Snaps og tonic!

Men den internationale pris - og det klassiske danske produkt til trods, så er det ikke herhjemme, der er penge i den - i manges øjne - pebrede snaps. 

- Vi tjener ikke så meget på det herhjemme. En flaske herhjemme koster 300 kroner på grund af afgifter, og den tjener vi måske 25 kroner på. Men hvis vi sælger den i Frankrig, så tjener vi en hundredemand, forklarer Emil Vang Ziirsen. 

Derfor glæder han sig over, at det er lykkedes at stable et solidt salg på benene i det sydeuropæiske land. Blandt andet har en berømt bar i Paris har kastet sig over den og har den på deres drinkskort. 

- Vi tænkte, der er da ikke en kæft, der gider drikke akvavit i Frankrig. Men det lykkedes, siger Emil.

Det skyldes, at franskmændene ikke drikker snaps, som vi gør. De blander den med tonic - eller blander den i cocktails - hvor sært det end må lyde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik