En skæbnesvanger aften fik han smadret sit liv - fem år i Fremmedlegionen fik ham tilbage på ret kurs

Da Simon Nielsen var blot 20 år, så hans fremtid dyster ud.

Han var varetægtsfængslet for grov vold og trusler. Hans drøm om en karriere i militæret var knust.

I en smal fængselscelle, hvor farvepaletten ikke omfavnende flere farver end gul og brun, sad den unge mand og stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan kan mit liv nogensinde blive godt igen?

22 timer skulle Simon Nielsen bruge i cellen hver dag, den ene af døgnets sidste to timer blev brugt i træningslokalet og den anden på en gårdtur i fængselsgården.

- Jeg ramte virkelig bunden og blev den værste version af mig selv, siger Simon Nielsen.

Men den absolutte nedtur blev startskuddet til hans livs rejse, der skulle tage ham til farlige missioner med Fremmedlegionen og som til sidst gjorde, at han i dag sætter livet på spil for andre i Hovedstadens Beredskabs specialtjeneste.

Knuste drømme om krig

Simon Nielsens plan var ellers soleklar.

Han skulle være dansk soldat, og han var han i gang med sin militæruddannelse på Bornholm. Han var glad for det, god til det og han stod til at blive udsendt til Afghanistan i 2013.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men i mellemtiden fik et familiemedlem nogle psykiske problemer, der påvirkede Simon Nielsen og hans familie meget.

Det tog hårdt på Simon. Og alkohol var måden, han valgte at dulme smerterne. Men det stigende alkoholforbrug resulterede også i et stigende temperament.

Simon Nielsen havde svært ved at forstå konsekvenserne af sine handlinger, og han kom i flere værtshusslagsmål.

Et af dem endte med en voldsdom, som havde alvorlige konsekvenser for hans drøm i det danske militær.

- Jeg blev smidt ud af forsvaret. Jeg fik en dom mere, siger Simon Nielsen.

Han ramte nulpunktet. 

Fængslet var en øjenåbner

Alligevel begyndte han at få en hverdag i fængslet.

Tiden blev brugt på at spille backgammon. Og at tale med Gitte, der var Simon Nielsens kontaktperson.

Gitte var god til at stille spørgsmål om, hvad han gerne ville med sit liv. Og faktisk få ham til at tænke over det og svare på det.

Samtidig læste han tilfældigvis en bog om en britisk mand, der havde været en del af den Fremmedlegionen.

- Han snakkede om det her fællesskab. Lige meget hvem du er og har været, så giver legionen dig en chance til at blive en bedre version af dig selv. Jeg tænkte, at jeg kunne lære meget. Jeg kunne lære at tale fransk og få venner fra 140 forskellige nationaliteter. Det var ikke et sukkersødt eventyr, men et eventyr, hvor man lærte sig selv at kende, siger Simon Nielsen.

Bogen tændte en gnist i ham, og han satte sig et mål. Når han kom ud fængslet, skulle han melde sig ind i den franske fremmedlegion.

Tabte 20 kilo på fire måneder

Motivationen var høj, da Simon Nielsen blev løsladt.

Der gik lige omkring tre måneder, før han stod i Frankrig - villig til at give fem år af sit liv til den franske hær.

Det var bare om at komme af sted, inden han tænkte alt for meget over det.

- Jeg vidste, at det ville blive sværere, jo længere jeg ventede. Jeg havde sommeren derhjemme med familie og venner, og så var jeg meget klar, siger han.

Alligevel ramte en usikkerhed ham, da han stod foran porten i Aubagne i Sydfrankrig.

- Jeg tænkte fuck man, er det virkelig det rigtige valg? Jeg stod foran porten i måske to timer. Jeg havde ikke penge til en billet hjem, så der var kun en vej frem, griner Simon Nielsen.

Sammen med 60 andre stod han foran en fire måneder lang benhård rekruttid.

Ordrerne foregik på fransk, et sprog han ikke forstod. De nystartede rekrutter havde ikke weekend, de fik ikke nok at spise, og man kunne være sikker på, at der var en konsekvens, hvis man ikke gjorde, som der blev sagt.

Simon Nielsen endte med at tabe omkring 20 kilo på de fire måneder.

- Man siger, at man skal nedbryde en soldat for at opbygge ham. Det er faktisk for at teste os, for at se om vi kan navigere i det.

Og det kunne Simon Nielsen. Selvom alt han tænkte på var mad, og han ikke forstod, hvad der blev sagt, stod han tilbage efter de fire måneder, der nærmere havde føltes som fire år, sammen med 27 andre ud af de 60, der havde klaret rekruttiden.

Han havde besteget det første stejle bjerg.

Ingen vej tilbage

Selvom han stadig ikke forstod fransk, kendte han godt til hovedpunktet i den kontrakt, han skrev under på efter rekruttiden.

Fem år i Fremmedlegionen.

Det var nu, at Simon Nielsen skulle blive professionel soldat. Sammen med syv andre skulle han til Korsika og uddanne sig som faldskærmssoldat.

- Det er et legendarisk regiment i legionen. Man siger, at det er de bedste af de bedste, så der er også et ry, man skal leve op til.

Simon Nielsen var god fysisk.

Der gik ikke lang tid, før han tog alle de kilo han havde tabt på igen. Denne gang i muskler.

Selvom sproget stadig var udfordrende, fandt han og kammeraterne andre måder at kommunikere på og danne et fællesskab.

Blandt andet ved kropssprog og sang.

- I legionen synger man meget. Vi har en sangbog på 160 sider. Det var vildt at opleve, hvor meget, det kunne binde os sammen, siger Simon Nielsen.

En soldat er en der hjælper

Efter halvandet år i legionen blev Simon som 22-årig udsendt for første gang.

Det var i den nordlige del af Afrika i Sahel. I fire måneder hjalp den unge mand syge mænd, børn og kvinder på opslåede hospitaler i fattige landsbyer i Tchad og Niger.

- Det var en meget fattig del af Afrika, den højeste valuta er vand, medicin og mad. Der er mange bander, blandt andet Boko Haram, der går ud i landsbyer og slår kvinder og børn ihjel og tager drengebørnene, og gør dem til lejesoldater. Det er en meget brutal verden, siger Simon Nielsen.

Hver dag lå der flere hundrede syge mennesker foran hospitalet. Flere end de have mulighed for at hjælpe.

- Folk græd, fordi de ikke blev valgt og tog fat i fødderne på en. Det var skræmmende, at folk har så meget brug for lægehjælp, siger Simon Nielsen.

Turen modnede Simon Nielsen. Hans liv stak i en væsentlig anden retning end den gennemsnitlige 22-åriges. Samtidig var de fleste af de andre soldater i minimum 30 år

Det var også her, midt i uroen, at hans arbejde som soldat gav mening. Han var med til at gøre en forskel, og hjælpe folk der havde brug for det.

- Når man tænker på en soldat, så er det en, der er i krig og kæmper mod andre. Det at være soldat er langt hen af vejen at sikre, at hjælpen kommer frem.

Dødelige dyr

I de fem år i Fremmedlegionen brugte han størstedelen af sin tid i Korsika. Han blev uddannet faldskærmssoldat, finskytte, korporal og både erhvervsdykker og kampdykker.

Simon Nielsen blev udsendt til Afrika i Tchad og Niger og havde to udsendelser til Fransk Guyana.

Den vildeste oplevelse var, da han, efter at være blevet uddannet kampdykker, blev udsendt til Amazonas i Fransk Guyana.

Opgaven var at infiltrere ulovlige guldminer, der var oprettet af narkokarteller, men det var naturen og ikke mindst naturens summende dyr, der gjorde indtryk på Simon Nielsen.

- Vi roede os gennem Amazonas floder. Det var en helt anden natur, end jeg nogensinde havde oplevet. Der var så frodigt, og der var så mange dyr. Det var faktisk ikke soldater fra narkokartellerne, vi var bange for. Det var mere alle krybdyrene, siger han.

Tid til at sige farvel

Fællesskabet var stærkt, det var et broderskab, fortæller Simon Nielsen.

Fællesskabet var det, der tiltalte ham fem år forinden, men det var tid til at sige farvel.

Det var ikke nemt at forlade det, der havde været hans liv, fra han var 20 år. Både at skulle sige farvel, og at skulle fungere i det helt almindelige danske liv igen bekymrede ham.

Men Simon Nielsen var nu 25 år, og tiden var inde. Han skulle hjem til sin familie og venner og for første gang i fem år, skulle han holde jul med sine nærmeste.

Han tog på højskole, for der var rammer. Der var morgenmadsbuffet og valgfag, man havde en struktureret hverdag.

- Det var alligevel lidt et kulturchok. Jeg boede på værelse med to 18-årige drenge. Der lugtede på værelset, og skraldespanden var ikke tømt. Jeg prøvede at lære dem, at man skal respekterer andre, når man bor sammen, siger Simon Nielsen.

Den ultimative redder

Efter højskolen fik Simon Nielsen nogle småjobs, indtil hans daværende kæreste viste ham et jobopslag om, at de søgte brandfolk til specialtjenesten i beredskabet for tre år siden.

Specialtjenesten i beredskabet er en enhed i Hovedstadens Beredskab, der består af den gamle røgdykkertjeneste og den gamle pionertjeneste. En gruppe, der både kan redde i ildebrande, i højden, under vandet og der imellem.

De ultimative reddere, der kan lidt af det hele, fortæller Simon Nielsen.

Og her fandt han sin plads. Han fandt et job, hvor han kunne bruge sine tidligere erfaringer som legionær.

- Jeg har lært meget om at være en del af et fællesskab, at være i legionen, og at holde fællesskabet i live. Og så er der paratheden. Når man er soldat, er man altid parat, siger Simon Nielsen.

Det er jobbet i Hovedstadens Beredskab, der har fået ham til at føle sig hjemme i Danmark igen.

- Det ekstreme er det der, der holder mig i live. Om det er at gå ind i en ildebrand på 300 grader eller springe i faldskærm, så er det der, jeg lever, siger Simon Nielsen.