Et brød koster 59 kroner – bagerkæde kan skubbe vores forbrug i ny retning

Bagerkæden Hart åbner to nye butiker. Det er som om, der kommer flere og flere kæder af spisesteder i byen. Men er det godt eller dårligt for madscenen?

De åbnede i 2018, og kort efter stod folk i kø langt ned ad Gammel Kongevej for at få fingre i et City Loaf eller en hårdbagt kardemommecroissant . 

Her seks år senere er Hart Bageri gået fra en lille, eksklusivt hemmelighed for hype-jægerne til et decideret surdejskonglomerat med ni butikker i København og en i Aarhus. 

Seneste skud på stammen er en en afdeling på Islands Brygge, der åbnede i sidste uge, og i næste uge åbner butik nummer ti i Indre By. 

Selvom det føles en anelse mindre eksklusivt, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, når en butik bliver udvidet til en kæde.

Det mener madskribent og kulturjournalist på Politiken David Dyrholm: 

- Små, eksperimenterende steder skubber udviklingen, men kæder kan gøre de nye tendenser mere tilgængelige for alle, fortæller han til TV 2 Kosmopol. 

David Dyrholm vil ikke udtale sig om Hart Bageri specifikt, men om den generelle tendens med, at en succesbutik hurtigt vokser sig til en kæde. 

Kæder som Madklubben og Cofoco har eksempelvis været med til at åbne vores øjne for mellemklasse-restauranter, og de fleste succesfulde spots på den københavnske madscene kan findes i hvert et nabolag. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Selvom Hart startede rimelig småt, kom bageriet ikke fra ingenting. Bagmanden er Richard Hart, der allerede var ret etableret på den københavnske gourmet-scene og fik støtte af Noma-kokken René Redzepi.
Selvom Hart startede rimelig småt, kom bageriet ikke fra ingenting. Bagmanden er Richard Hart, der allerede var ret etableret på den københavnske gourmet-scene og fik støtte af Noma-kokken René Redzepi.
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Kunderne flygter, hvis kvaliteten daler

En fordom om kæder er, at der går masseproduktion i den, og at det går ud over kvaliteten. 

Og selvom det kan ske, så er det ikke en naturlov. 

David Dyrholm fremhæver eksempelvis kaffekæden Coffee Collective, der startede for 16 år siden i en kælder på Jægersborggade. I dag har de ni kaffebarer, hvor de sælger håndbryg til 50 kroner koppen.

quote Da den første Lagkagehuset åbnede, sagde vi 'uh hvor fancy og eksklusivt'.

David Dyrholm

Det har ikke givet udsving i kvaliteten, og deres brand signalerer stadig gourmet, selvom de efterhånden findes på mange gadehjørner, mener han.

- Det handler om at have et så stærkt brand, at det kan holde til at blive mindre eksklusivt og stadig have et image af kvalitetsmad. Jeg tror, kunderne flygter, hvis kvaliteten daler.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Fra Guldbageren til Lagkagehuset - og nu til Hart?

Selvom det godt kan føles sådan, er kæderne på ingen måde noget nyt. 

Lige nu er det Hart, der ridder på den store skandinaviske surdejsbølge, men før alt det var det Lagkagehuset, der var de nye spillere:

- Da den første Lagkagehuset åbnede, sagde vi 'uh hvor fancy og eksklusivt'. Det, vi sammenlignede med, var Guldbageren og bake off på tanken. 

Uanset hvad man synes om Lagkagehusets kager, så har de været med til at ændre vores bagervaner.

- De har introduceret ideen til danskerne om, at man godt kan betale lidt mere for lidt højere kvalitet, siger David Dyrholm.

Madbloggen To Sultne Piger sammenligner også Hart Bageris udvidelse med Lagkagehuset i en podcast, hvor anmelderen får 'kæmpe Lagkagehuset-vibes' af Hart-kæden. 

Hart Bageri er dog stadig et par butikker bagud, før de når Lagkagehusets udbredelse. Lagkagehusets kager kan købes i 29 butikker i København og på Frederiksberg.

Vi har forsøgt at få et interview med Hart Bageri, men de er ikke vendt tilbage inden udgivelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik