Oversigt

Seneste nyt

FCK køber ny forsvarsspiller

23-årige Munashe Garananga skal efter sommerpausen spille for FCK i midterforsvaret.

Garananga spillede senest i belgiske Mechelen, som købte ham i januar 2024 i FC Sheriff i Moldova.

Kontrakten gælder i fire år. 

- Det er en vigtig tilføjelse til holdet, som styrker vores muligheder i forsvaret, siger Jacob Neestrup på klubbens hjemmeside.

23-årige Munashe Garananga har spillet fire landskampe for Zimbabwe, hvor han fik debut i november 2023.