Sådan er vilkårene nu for bilister i yderligere tre områder i København. Det er Københavns Kommune, der har taget næste step i udrulningen af tidsbegrænset parkering. Det skriver KøbenhavnLIV.
Nu er turen så kommet til Bispebjerg, Kongens Enghave og et område omkring Vigerslev Allé.
Det betyder, at bilister kun kan parkere i tre timer på hverdage klokken 8-22, medmindre man har en beboerlicens eller gæstelicens. Det er gratis at parkere i zonen. Så det er kun tiden, kommunen begrænser, og det sker for at begrænse langtidsparkering fra bilister, der kommer fra andre kommuner.