Flere pædagoger, færre afgifter eller grønnere by? Nu starter kampen om det store københavner-budget

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fremhæver minimumsnormeringer i byens daginstitutioner som sin vigtigste mærkesag i de kommende budgetforhandlinger:

- Daginstitutionerne har en nøglerolle i vores børns liv. Vi skal sørge for, at alle børn har de bedste rammer for en god hverdag – hvor de kan lege, lære og udvikle sig sammen med andre børn og dygtige pædagoger, der er klædt på til opgaven

- De seneste år har vi arbejdet målrettet for at løfte kvaliteten i byens daginstitutioner, og det har båret frugt. Nu er tiden kommet til, at vi får flere pædagoger. Så der bliver mere tid til det enkelte barn, og vores dygtige pædagoger kan få mere ro omkring arbejdet. Det er en historisk stor investering – knap en halv milliard – vi skal lægge på bordet for at sikre minimumsnormeringer. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er det, der skal til.

- Regeringen besluttede i vinters, sammen med en række partier, at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner i 2025. Det betyder, at der højst skal være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.

Socialdemokratiet i København vil sammen med SF sikre, at København går foran og indfører minimumsnormeringer i byens børnehaver og vuggestuer allerede i 2022.

- Det indebærer konkret, at der samlet set skal investeres 450 millioner kroner over de næste fire år – vel at mærke oveni de statslige tilskud til bedre normeringer.

- Allerede fra næste år, i 2021, vil kommunen skulle fordoble statens tilskud og investere 76 millioner kroner i flere pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvis det står til overborgmester Frank Jensen.

- Jeg kommer til forhandlingsbordet med konkrete ønsker for erhvervslivet, foreningslivet og trygheden for alle københavnere.

- Venstre går primært efter en økonomisk ansvarlig budgetaftale, der giver det københavnske erhvervsliv, specielt turismebranchen, endnu bedre forudsætninger for at komme ud på den anden side af coronakrisen. For vi skal huske, at kun med et driftigt erhvervsliv kan vi få råd til velfærd for alle københavnere.

 
- Det er fra et velfungerende erhvervsliv, at pengene til skoler, minimumsnormeringer og grøn omstilling kommer fra. Jeg ønsker derfor at lette afgiftsbyrden for kommunens virksomheder ved bl.a. at sænke dækningsafgiften. 

- Og så skal turismeerhvervet have hjælp til markedsføring, både når det gælder indenlandske besøgende, og når det gælder kongres- og eventturismen.

- Jeg vil også i forhandlingerne lægge vægt på løsninger, der kommer hårdtarbejdende københavnere i møde i deres hverdag og skaber gode og trygge rammer. Vi skal have en by, hvor borgerne kan færdes trygt i vores grønne områder, i idrætshallerne og i nattelivet. Og væk med den infernalske larm, vi har oplevet denne sommer i flere bydele.

- Og så skal vi satse på digitalisering, både i forhold til virksomheder og opkvalificering af ledige, og fortsætte med at tiltrække og fastholde den internationale veluddannede arbejdskraft, som en by som København er så afhængig af. 

Mia Nyegaard vil forsøge at overbevise sine politiske kolleger om, at der skal investeres mere end 60 millioner kroner i socialområdet i 2021.

Men når hun sætter sig ved forhandlingsbordet, er det med et længere sigte end blot næste år.

- København er en af verdens bedste byer at bo og leve i. Livskvaliteten er høj, og der er gode muligheder for at trives for de fleste. Men det er ikke alle, der har fået del i byens fremgang og udvikling.

- Derfor vil jeg tage de første skridt mod at gøre København til verdens førende, når det kommer til social ansvarlighed. Over de næste ti år vil jeg derfor tilføre over en halv milliard kroner i varige midler til socialområdet i en såkaldt investeringsplan, der vil gøre en stor forskel for udsatte borgere i København.

- Planen kommer på et tidspunkt hvor stadigt flere børn og voksne har brug for kommunens hjælp, men pengene er ikke fulgt med og ikke mindst derfor er socialområdet under hårdt pres. Det er en tendens, der gør sig gældende i hele landet, hvor ikke færre end 81 ud af 98 kommuner ikke kan holde budgettet på socialområdet.

- Nu har jeg været borgmester i to et halvt år, og jeg har derfor set, hvad der skal til for at kunne løfte hele socialområdet, så borgerne nu og i fremtiden kan få den støtte og hjælp, der hører sig til i et velfærdssamfund som vores.

- Jeg går til forhandlingerne med optimisme, og jeg håber, at vi kan sige til hinanden, ”nu starter vi med at investere plus 60 mio. kr., men vi er ikke færdige”.  Det er varige midler, dvs. det er et reelt løft af området. Og vi skal investere tilsvarende de kommende ti år. Kan vi blive enige om at investere endnu mere, fx en milliard kroner, så skal vi selvfølgelig gribe alle de muligheder, der måtte opstå.

Når Ninna Hedeager Olsen skal forhandle om budgettet for 2021, bliver det med stort fokus på at fremme en C02-neutral by med færre biler og bedre fremkommelighed og mere sikkerhed for cyklister og andre bløde trafikanter.

- I Enhedslisten prioriterer vi altid socialområdet og bedre forhold for arbejdsløse højt, men på mit eget ressortområde, går jeg til budgetforhandlingerne med et stort ønske om færre biler i byen.

- Vi skal have begrænset biltrafikken, og det skal være mere attraktivt at cykle og gå eller bruge den kollektive transport.

- Selv hvis vi ikke kan få road-pricing og emissionsfri zoner, vil jeg arbejde for, at vi allerede nu kommer i gang med forsøg med trafik-øer, hvor områder lukkes af for gennemkørende trafik. Så kan man omdanne mere vejareal til cykelstier eller grønne områder

- Jeg vil derudover arbejde for at fastholde niveauet for renhold, prioritere midler til bevarende lokalplaner og kortlægning af bevaringsværdigt kulturmiljø, og sikre at Københavns udsatte områder får et løft i form af flere og bedre grønne områder, legepladser - og at vi i det hele taget gør de byrum, der ligger i de dele af byen, mere attraktive.

- I Alternativet arbejder vi for et mere bæredygtig København, og det gør vi naturligvis også ved dette års forhandlinger om budgettet. Vi ønsker et opgør med den gældsprægede byudvikling, hvor der sælges ud af grønne områder for blandt andet at finansiere metro.

- Vi kæmper for at bevare biodiversiteten, de grønne områder og den vilde natur. Både af hensyn til københavnernes sundhed og klimaet. Derfor ser vi heller ikke en havnetunnel som en løsning for fremtidens København. Det er en helt forkert vej at gå, og vi ønsker færre biler i byen.

- Vi mener, at coronakrisen skal bruges som anledning til at gentænke vores samfund og by. Vi skal ikke tilbage ad den kendte vækstprægede vej med ”mere af det samme”. Vi står midt i en klima- og ulighedskrise, der kalder på at gøre tingene på en ny og mere bæredygtig måde. Vi ønsker en økonomi, der understøtter københavnernes livskvalitet og klimaet.

- Coronakrisen har været en mavepuster for mange erhverv - også kulturlivet. Samtidig er der i krisetider ekstra meget behov for kultur. Derfor går vi i Alternativet til forhandlingerne med et ønske om at styrke kulturen. Helt konkret ønsker vi ekstra bevillinger til den udøvende kunst, fordi vi skal holde hånden under byens hårdt ramte spillesteder og sikre, at der også er kunstneriske teaterfyrtårne i København fremover.

- Et godt børneliv har altid været en mærkesag for SF. Det har enorm betydning for børnenes chancer i senere i livet, at de får en god start. Derfor er det afgørende for SF, at vi prioriterer de mindste københavneres trivsel, sundhed og udvikling i næste års budget.

- Jeg går derfor til forhandlingerne med et forslag om at hæve normeringerne i de københavnske daginstitutioner allerede næste år og sikre, at minimumsnormeringer er en realitet om to år. Det er tre år tidligere end med den aftale, der blev indgået på Christiansborg sidste år.

- Sammen med Socialdemokratiet vil vi afsætte knap en halv mia. kr. til flere pædagoger og pædagogmedhjælpere i København. At hjælpe fremtidens generationer godt på vej er den bedste investering, vi kan foretage.

- Byens grønne åndehuller betyder enormt meget for vores trivsel. Derfor ønsker SF også en grønnere by. Vi skal bryde asfalten op, lukke veje for trafik og gøre plads til flere cykler og mere grønt. Samtidig skal vi have renere luft i København. Vi skal blive klogere på de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening. Og vi skal arbejde på at reducere københavnernes eksponering for de skadelige partikler.

- Jeg vil også kæmpe for de særligt udsatte børn, som har brug for ekstra støtte, hvis de skal have en ærlig chance for at klare sig godt i livet. For at hjælpe dem skal vi prioritere ressourcerne til det, og vi skal have målrettede indsatser, så vi kan gribe de børn, som har brug for os.

- Jeg går også ind til forhandlingerne med en ældrepakke, der skal sikre flere hænder, faste teams og mere kvalitet på plejehjem. I SF kæmper vi for mere nærvær og mere omsorg i ældreplejen. Vores ældre har haft det særligt svært i coronaperioden, og de fortjener vores tid og vores omsorg. 

- Sidst men ikke mindst vil jeg kæmpe for københavnernes mentale sundhed. Alt for mange har ondt i livet - hvad end det skyldes stress, angst eller depression. Det er vigtigt, at vi har gode tilbud til de mennesker, som allerede kæmper en kamp med den mentale sundhed, men allerhelst skal vi hjælpe københavnerne, inden de bliver rigtig syge.

- Jeg vil kæmpe for et budget, som sætter vores børn, vores ældre og de særligt udsatte forrest.

​​​​​

- For mig er børnene i vores daginstitutioner den store mærkesag i dette års budget. Der skal være flere hænder til børnene. Og de hænder skal være højt kvalificerede. Det handler ikke kun om antallet af hænder. Vi skal også sikre, at der en høj pædagogisk kvalitet i alle byens daginstitutioner. Begge dele vil vi styrke gennem flere forslag.

- Sammen med SF vil jeg og Socialdemokratiet kæmpe for, at vi afsætter knap en halv milliard kr. til mere pædagogisk personale, så vi kan få minimumsnormeringer i byens vuggestuer og børnehaver allerede fra 2022 og ikke først fra 2025, som flertallet på Christiansborg har vedtaget.

- Minimumsnormeringer er et stort skridt i den rigtige retning. Men det kan ikke stå alene. At skabe høj pædagogisk kvalitet handler ikke kun om antallet af hænder. Det handler også om at sikre, at det er højt kvalificerede hænder og hoveder, som skal danne, udvikle og drage omsorg for vores børn.

- Derfor er det afgørende, at byens daginstitutioner lykkes med at rekruttere og fastholde dygtige pædagoger, ledere og pædagogmedhjælpere. Særligt i en tid, hvor der er rekordlav ledighed for pædagoger, og optaget på pædagoguddannelsen falder.

- Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdsfællesskab for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Samtidig foreslår vi at styrke rekrutteringen af pædagoger ved at afsætte flere penge til at opkvalificere endnu flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere til pædagoger gennem meritpædagoguddannelsen. 

- Desuden foreslår vi sammen med fire andre hovedstadskommuner og Københavns Professionshøjskole en ny uddannelse til meritpædagog. Den er målrettet akademikere og professionsbachelorer, der føler, at de er havnet på en forkert hylde. De skal kunne blive pædagoger på lidt over to år med løn under uddannelsen. Vi ved, at interessen er stor. Nu mangler vi blot, at ansøgningen bliver godkendt af ministeriet. Den ordning vil vi også afsætte penge til i budgettet.

- Sidst men ikke mindst, så foreslår jeg, at der i budgettet bliver afsat penge til, at vi i København skaber en ny og praksisnær pædagogisk lederuddannelse. En lederuddannelse, der kan blive en forløber for en national uddannelse. Lederne i landets dagtilbud har en af velfærdssamfundets vigtigste ledelsesopgaver. Vi skylder både dem og børnene, at de bliver bedst muligt klædt på til opgaven. Høj kvalitet i børnehøjde kræver ledere, som kan udvikle personalets arbejde med kerneopgaven, så alle børn får de bedste muligheder for trives, lære og udvikle sig. Jeg håber, at det bliver vuggestuernes og børnehavernes budget i år.