Her vil de afskaffe serveringen af rødt kød i dagtilbud og skoler
I Københavns Kommune ønsker flere partier nu, at afskaffe serveringen af rødt kød i dagtilbud og skoler. Men det bærer præg af symbolpolitik, mener Enhedslisten.
Det skal ikke længere være muligt at få serveret rødt kød i skoler og daginstitutioner, mener flertal i Københavns Kommune.
Først røg skolemælken - nu står det røde kød for skud.
Står det til flere partier i Københavns Kommune, så skal det nemlig være slut med serveringen af rødt kød - altså okse-, kalve- og lammekød - i dagtilbud og skoler i kommunen.
Dermed er der lagt op til, at kommunens børn skal spise mindre kød og flere bælgfrugter og fisk - præcis som det står skrevet i Fødevarestyrelsens kostråd.
Nederst i artiklen kan du læse, hvad de enkelte partier mener om indstillingen.
Men ifølge Enhedslistens Knud Holt Nielsen, så er der tale om symbolpolitik, da børnene i institutionerne og skolerne i forvejen spiser lidt kød.
- Forvaltningens egne tal viser, at de enkelte institutioner for længst er gået forrest, og nu har politikerne lagt sig i slipstrømmen, siger han til TV 2 Kosmopol.
I indstillingen oplyser kommunen, at i alt 41.000 børn i dag spiser skolemad gennem kommunens madordninger.
I 2022 købte kommunen 38.000 kilo okse-, kalve- og lammekød. Det vil altså sige, at hvert barn i dag spiser knap 927 gram kød om året gennem kommunens madordninger.
Netop derfor har Knud Holt Nielsen (EL) en stor tiltro til, at forældrebestyrelserne selv kan regulere mængden af kød i børnenes måltider.
- Der er en snært af symbolpolitik her. Det er lidt pudseløjerligt, at vi skal tage stilling til det, når institutionerne for længst selv er gået derhen. De kan sagtens selv styre det lokalt, siger han.
Den holdning tilslutter Dansk Folkepartis medlem af borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky, sig. Ifølge ham er det ''helt agurk'' at stoppe serveringen af rødt kød i Københavns skoler og institutioner.
- Det er ren symbolpolitik, der går ud over københavnerne. Det er desværre endnu et eksempel på, at selvgode politikere i klimaets navn moraliserer og vil gøre sig til dommer over, hvordan andre skal leve deres liv, skriver han til TV 2 Kosmopol.
Enig trods ''snært af symbolpolitik''
På trods af, at Knud Holt Nielsen mener, at der er tale om symbolpolitik, så afslører han dog, at Enhedslisten også er blandt de partier, som stemmer indstillingen igennem.
- Vi går ind for CO2-reduktion, så vi kommer ikke til at gå imod indstillingen, men det havde klædt os politikere at anerkende forældrene og institutionerne, som allerede er gået forrest, siger han og tilføjer:
- Jeg tror slet ikke, børnene kommer til at mærke, at der ikke er rødt kød på menuen længere.
I indstillingen skriver forvaltningen, hvor meget CO2 kommunen kan spare ved at afskaffe det røde kød fra skolemaden:
''I 2022 blev der gennem indkøbssystemet købt cirka 38 tons okse-, kalve- og lammekød, hvilket resulterede i en årlig CO2-udledning på omkring 1.400 tons. Til sammenligning ville indkøb af 38 tons bælgfrugter have resulteret i en årlig CO2-udledning på 57 tons.''
Og det er ifølge Niels Heine Kristensen, der er professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Roskilde Universitet, en lavt hængende frugt, som Københavns Kommune griber ud efter.
- Vi ved, at der er en stor klimabelastning fra rødt kød, så det er en effektiv måde at reducere CO2-udledningen fra kommunen, forklarer han til TV 2 Kosmopol.
Han understreger dog, at det er en kompleks disciplin at udregne CO2-besparelsen nøjagtigt.
- Der er en lang række faktorer i spil, når man skal regne ud, hvor meget CO2-udledning et stykke kød har. Det kommer an på, hvilket dyr det kommer fra, og hvilket liv det har haft. Der er mange ting. Men der er generelt en stor CO2-udledning fra rødt kød, siger han.
Niels Heine Kristensen er i øjeblikket involveret i et større europæisk forskningsprojekt, som ser på, hvordan 11 europæiske byer kan udvikle bæredygtigt madsystemer, og netop inde for dette område er Københavns Kommune førende, fortæller han.
- Københavns Kommune har førertrøjen på, når det kommer til det her. Andre storbyer i Europa kigger mod København for at se, hvordan de kan gøre deres madsystemer mere bæredygtige, siger han.
Eksempelvis peger han på, at Københavns Kommune har sendt anbefalinger ud til alle deres køkkener til, hvordan man sammensætter de mest bæredygtige og ernæringsrige menuer.
- I Milano er de i fuld gang med at kopiere København. Dernede tænker de, at hvis man kan lykkedes med de her ting i en stor by som København, så kan det også lade sig gøre i andre store byer, fortæller professoren.
Det er partierne i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, der onsdag den 11. oktober skal tage stilling til, om der fortsat skal være rødt kød på menuen i institutionerne.
Men flere partier har allerede nu taget stilling til forslaget, heriblandt Socialistisk Folkeparti.
Her mener Rasmus Steenberger, at det er en oplagt mulighed for kommunen at reducere CO2-udledning.
- Det her handler om klimaet. Men det handler også om at give de unge nogle gode madvaner. Den fremtidige generation skal kunne leve på et langt lavere klimatryk, end vi gør i dag, siger han til TV 2 Kosmopol.
Hvorfor skal kommunen og ikke forældrene bestemme, hvad børnene må spise?
- Det er en kommunes opgave at servere måltider i det omfang, som vi ønsker at gøre det. Hvis man virkelig gerne vil have, at sit barn spiser rødt kød, så må barnet have det med i madpakken i stedet, svarer Rasmus Steenberger og tilføjer:
-Vi sætter nogle mål og rammer, som vi nu skærper en smule, og så er det op til køkkenerne, hvad der skal serveres.
Herunder kan du orientere dig i de forskellige holdninger til indstillingen blandt partier i Børne- og Ungdomsudvalget ved at klikke på billederne:
Hvad mener partierne?
Jakob Næsager - Konservative:
Jakob Næsager - Konservative:
- Det er en høj prioritet for os at udfase rødt kød fra skoler og institutioner, siger Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol.
Hvorfor er det kommunen og ikke forældrene, der skal bestemme, hvad børnene skal spise til frokost?
- Vi vælger at tage rødt kød ud af indkøbsportalen. Ellers er det op til forældrene at bestemme. Hvis der er nogen, der gerne vil spise rødt kød, så må de gøre det derhjemme, svarer han.
Knud Holt Nielsen - Enhedslisten:
Knud Holt Nielsen - Enhedslisten:
- Der er en snært af symbolpolitik her. Det er lidt pudseløjerligt, at vi skal tage stilling til det, når institutionerne for længst selv er gået derhen. De kan sagtens selv styre det lokalt, siger Knud Holt Nielsen til TV 2 Kosmopol.
- Vi går ind for CO2-reduktion, så vi kommer ikke til at gå imod indstillingen, men det havde klædt os politikere at anerkende forældrene og institutionerne, som allerede er gået forrest, siger han og tilføjer:
- Jeg tror slet ikke, børnene kommer til at mærke, at der ikke er rødt kød på menuen længere.
Laura Rosenvinge - Socialdemokatriet
Laura Rosenvinge - Socialdemokatriet
- Vi synes, at det er fornuftigt at afskaffe rødt kød fra menuen, siger Laura Rosenvinge (S) til TV 2 Kosmopol.
- Det er en stor CO2-udledning, som vi sparer, mens det er en lille ændring for børnene. At vi kan gøre det her lille skridt, er fint. Det er et enkelt måltid for børnene, så det skal nok gå.
- Jeg tænkte faktisk: Hvad hvis børnene skal have spaghetti bolognese? Men det kan de sagtens få med noget andet end kød i, eller også kan de få det derhjemme, siger hun.
Rasmus Steenberger - SF
Rasmus Steenberger - SF
- Det her handler om klimaet. Men det handler også om, at give de unge nogle gode madvaner. Den fremtidige generation skal kunne leve på et langt lavere klimatryk, end vi gør i dag, siger Rasmus Steenberger (SF) til TV 2 Kosmopol.
Hvorfor skal kommunen og ikke forældrene bestemme, hvad børnene må spise?
- Det er en kommunes opgave at servere måltider i det omfang, som vi ønsker at gøre det. Hvis man virkelig gerne vil have, at ens barn spiser rødt kød, så må barnet have det med i madpakken i stedet, svarer Rasmus Steenberger og tilføjer:
- Vi sætter nogle mål og rammer, som vi nu skærper en smule, og så er det op til køkkenerne, hvad der skal serveres.
Emil Sloth Andersen - Alternativet
Emil Sloth Andersen - Alternativet
- Vi har allerede afskaffet skolemælken. Og nu afskaffer vi forhåbentligt det røde kød. Det er den rigtige kurs for klimaet. Det er vigtigt, at vi er modige og går langt. Også når det bliver kontroversielt. Det er sådan, man laver forandring for klimaet.
- Kommunen skal ikke være med til at stimulere kødforbrug hos børn og unge. Det er meget vigtigt for Alternativet. Tværtimod skal vi lære børnene om plantebaseret kost, så meget vi kan.
- Vi kan spare virkelig meget CO2-udledning, når vi dropper det røde kød. Helt præcist sparer vi 1400 ton CO2 per år. En dansker udleder gennemsnitlig cirka 17 ton CO2. Så det er et meget lille offer for en meget stor klima-gevinst, skriver Emil Sloth Andersen (Å) til TV 2 Kosmopol.
Heidi Wang - Venstre
Heidi Wang - Venstre
Heidi Wang og Venstre er imod forslaget. Hun mener, at forældrene og institutionerne selv kan bestemme, hvad børnene skal have at spise, fortæller hun.
- Vi er ikke meget for at bestemme over andre. I stedet synes vi, at man bør oplyse skolerne og institutionerne om, hvor meget CO2, der kan spares. Man skal respektere forældrenes stillingtagen
- Det hele bliver meget vanskelligt og bureaukratisk, når vi som kommune skal gå ind og regulere det.
- Det er ikke en rigtig stor CO2-besparelse, hvis man for alvor skulle spare, så skulle man måske i stedet se på supermarkederne, siger hun til TV 2 Kosmopol.
